Autohjælp

Falck sælger maskinfabrik

H.F. Nielsens Maskinfabrik i Haslev overtages pr. 1. januar af Sawo Hydraulic A/S. H.F. Nielsens Maskinfabrik har siden 1971 været en del af Falck Danmark A/S. Falck har valgt at sælge fabrikken, fordi redningskorpset ikke længere ønsker at drive en egentlig produktionsvirksomhed. H.F. Nielsens maskinfabrik har eksisteret siden 1901, og opgaverne omfatter opbygning af specialkøretøjer til bjærgning og transport af havarerede køretøjer samt brandkøretøjer.

Brandvæsen

Fornyet kritik at brandvæseners tilkaldelse af assistance

Kritikken af danske brandvæseners manglende tilkaldelse af nærmeste assistance fortsætter. Denne gang er det Falck, som kritiseres for at have tilkaldt assistance fra egne rækker i forbindelse med en brand i Søften, selv om flere kommunale brandvæsener havde kortere kørevej end de Falck-stationer, som blev tilkaldt af Falcks vagtcentral i Århus.

Brandvæsen

Falck smækker kassen i

Efter en maj måned, hvor driftsøkonomien ikke har udviklet sig som forventet, har Falck smækket kassen i, og indført udgifts- og ansættelsesstop. Endnu er planlagte nyindkøb af kørende materiel dog ikke berørt. Falck har de seneste år gennemført en omfattende effektivisering med sammenlægning af vagtcentraler, centralisering af ikke-akutte opgaver på større stationer og en ændret ledelsesstruktur. |Efter en maj måned, hvor driftsøkonomien ikke har udviklet sig som forventet, har Falck smækket kassen i, og indført udgifts- og ansættelsesstop.

Præhospital

Falck er træt af mistænkeliggørelse

Det skal være slut med beskyldninger om at Falck sender for mange redningsfolk og ambulancer i ambulancetjenesten til skade for de danske skatteydere. Derfor kræver redningsdirektør Allan Søgaard Larsen fra Falck, at den betalingsmodel, som amterne afregner efter, forenkles og gøres så gennemskuelig som muligt. Han forklarer, at kravet fra Falck allerede nu indgår i de igangværende forhandlinger med Amtsrådsforeningen om en ny standardaftale for ambulancekørsel.

Præhospital

Falck afskediger sjællandsk ledelse

Falck har med øjeblikkelig ledelse fyret de to ledende medarbejdere i redningskorpsets Region Sjælland, der dækker Vestsjællands, Storstrøms og Roskilde Amter. De fyrede er regionschefen, underdirektør Kaj Iversen, og planlægningschef Jack Telling. Falck har ikke ønsket at kommentere baggrunden for fyringerne. 

Præhospital

Vestsjællands Amt vil drøfte stigende antal udrykninger med Falck

Da Vestsjællands Amt sidste år indgik en ny ambulanceaftale med Falck var forventningen at amtet kunne spare ca. 34 mio. kr. i løbet af de fem år, som kontrakten omfattede. Det skulle bl.a. ske ved at Falck selv fik lov til at bestemme antallet af ambulanceberedskaber og deres placering, ligesom flere ambulanceberedskaber blev helt eller delvist nedlagt og afløst af akutbiler.

Præhospital

Falck havde fejl i 18 ud af 27 registreringer

Falck har begået fejl i 18 ud af 27 registreringer af ambulancekørsler for Roskilde Amt, svarende til 66 pct. I Roskilde Amt er man nu nervøse for, at fejlen er generel og at man derfor har betalt for meget for ambulancekørsel udført af Falck. Derfor ønsker amtet nu en forklaring fra Falck. 

Brandvæsen

Falck indretter vagtcentralstruktur efter alarmcentraler

Den nye struktur for alarmcentralerne medfører, at Falck må ændre i de planer for den fremtidige vagtcentralsstruktur, som blev fremlagt sidste år. Falck har nemlig meldt ud, at korpsets vagtcentraler skal have samme dækningsområde som de nye, regionale alarmcentraler, og på flere punkter afviger den planlagte placering af alarmcentralerne fra Falcks vagtcentralplaner.