Præhospital

Stopper hade-hjemmeside om Falck

Tidligere redningsleder i Falck Torben Wiinholt har valgt at stoppe sin meget omtalte hade-hjemmeside om Falck. Efter en fyring fra Falck havde Torben Wiinholt oprettet hjemmesiden, hvor han rettede en massiv kritik mod navngivne medarbejdere i Falck. Men selv om der ifølge Torben Wiinholt er kommet mange positive tilkendegivelser, så er presset – specielt på familien – blevet for stort, og derfor stoppes hjemmesiden. Torben Wiinholt affyrer dog en sidste bredside mod Falck.

Præhospital

Hård kritik af Falck fra tidligere medarbejder

De seneste år har mange virksomheder oplevet, at der oprettes såkaldte hade-sider om dem på Internettet. Og nu er turen også kommet til Falck. På hjemmesiden Fuck-Falck.dk fortæller en tidligere medarbejder om det forløb, der i maj 2006 førte til, at han måtte forlade Falck. På hjemmesiden rettes der hårde personangreb mod navngivne medarbejdere i Falck, ligesom Falck beskyldes for at svindle med afgiftsfritagede køretøjer, bl.a. ved at anvende udrykningskøretøjer til vægteropgaver for Korsør Kommune.

Brandvæsen

Falck: Ulogisk at nedlægge støttepunkter

Beredskabsfagligt og samfundsmæssigt er det optimalt at have stærke backup-beredskaber, der kan rykke ud med mandskab og materiel til støtte for de kommunale beredskaber på skadestedet. Der er således behov for en tæt dækning af landet med støttepunkter, som kan bakke hurtigt og effektivt op om den kommunale redningsindsats. Derfor virker det ikke logisk, at regeringen ønsker at nedlægge de eksisterende støttepunkter. Det skriver Falck i et høringssvar til Forsvarsministeriet.

Præhospital

Viborg Amts ambulanceudgifter stiger med 12 mio. kr.

En kraftig stigning i antallet af ambulanceudrykninger og liggende sygetransporter fører formentlig til, at Viborg Amt i år skal betale godt 12 mio. kr. ekstra til Falck. Det er især den varme sommer, som har givet problemer – her blev mange ældre nemlig indlagt på amtets sygehuse. Men samtidig køres der flere kilometer pr. udrykning, og det fører til et forøget tidsforbrug og dermed øgede omkostninger.

Præhospital

Bedre ambulancebehandling til hjertepatienter

Den præhospitale behandling til patienter i Københavns Amt, som pludselig får en blodprop i hjertet (AMI), forbedres nu yderligere. Allerede nu kan der fra alle ambulancer i Københavns Amt sendes elektrokardiogram (EKG) til vurdering hos en kardiolog via ambulancernes avancerede defibrillator, når ambulancebehandlerne på baggrund af patienternes symptomer og EKG-tydning mistænker, at patienterne kan have en blodprop i hjertet. Men som noget nyt vil ambulancebehandlerne fra januar 2007 kunne tilbyde AMI-patienter medikamenter, som letter blodgennemstrømningen og derved belastningen på hjertet.

Præhospital

Arbejdet med københavnsk 10-punktsplan afsluttet

Arbejdet med den 10-punktsplan, som de københavnske reddere og Falcks ledelse blev enige om efter de omfattende strejker tidligere på året, er nu afsluttet, og fra begge sider understreges det, at drøftelserne er foregået i en konstruktiv tone, og at det lover godt for samarbejdet om håndteringen af fremtidige udfordringer. En række punkter i planen er endeligt afklaret, mens andre punkter kræver en løbende dialog mellem parterne.

Autohjælp

Kritik af Falcks minutgaranti

Hvad kunden ikke ved, har hun ikke ondt af. Den holdning synes ifølge Ekstra Bladet at være fremherskende i Falck, der reklamerer med hurtig autohjælp og effektiv hjælp på stedet. Falck sparer angiveligt flere millioner kroner om året på at tilbageholde kundernes penge. Penge, som Falck-abonnenterne er berettigede til at få udbetalt. Falcks minut-garanti lover nemlig abonnenten 100 kroner retur, hvis hjælpen ikke er fremme inden for 45 minutter. Men det ”glemmer” Falck at oplyse kunden om på stedet.

Præhospital

Slut med Falck Securitas

Som en af de sidste virksomheder i den verdensomspændende Group 4 Securicor-koncern har den danske afdeling, Falck Securitas, skiftet navn til Group 4 Securicor. Hos Falck Securitas er der ærgrelse over, at man må opgive Falck-navnet, mens der hos Falcks Redningskorps grædes tørre tårer over, at man nu får Falck-navnet og -logoet for sig selv.

Brandvæsen

Falck fylder 100 år i dag

I dag er det præcis 100 år siden den 42-årige Sophus Falck åbnede “Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S” – det, der senere skulle bliver til Falcks Redningskorps. Den runde dag markeres med et større optog af nye og gamle Falck-køretøjer samt med en kransenedlæggelse på Sophus Falcks gravsted, og lørdag deltager 9.500 i en stor jubilæumsfest for Falck-ansatte og deres familier.

Brandvæsen

Stor usikkerhed om Falck-station i Kokkedal

Det er fortsat meget usikkert, om der vil blive bygget en ny Falck-station på Brønsholm Kongevej i Kokkedal. Falck-stationen skulle efter planen afløse de nuværende stationer i Hørsholm og Nivå, men protesterne fra naboerne i et nærliggende villaområde har været massive. De frygter, at Falck-stationen vil give store støjgener. I sidste uge sagde Fredensborg Kommunes økonomiudvalg ja til Falck-stationen, men nu siger sammenlægningsudvalget nej.