Præhospital

Falck skal drive fem lægehuse i Nordjylland

I de næste minimum fire år skal Falck stå for driften af lægehusene i Hurup, Frøstrup, Brovst, Dronninglund og Frederikshavn, mens konkurrenten Nordic Medicare skal drive lægehuset i Thisted. Det er resultatet af et udbud i Region Nordjylland, der er ramt af akut mangel på praktiserede læger. Med udbuddet bliver 25.000 borgere sikret lægedækning.

Autohjælp

Sønderjysk samarbejde om tavlevogne ved trafikuheld

Falck og det sydjyske firma MEKS har indledt et samarbejde om tavlevognsberedskab i Syd- og Sønderjylland. Det nye samarbejde indebærer, at de to virksomheder fremover samarbejder om løsning af tavlevognsopgaver på den sønderjyske motorvej mellem Kolding og Frøslev, hvor Falcks stationsnet i den kommende tid ændres væsentligt efter tabet af den syddanske ambulancekørsel.

Præhospital

Hvalsø får døgnbemandet ambulanceberedskab

Fra 1. februar 2016 vil brandstationen i Hvalsø også huse et døgnbemandet ambulanceberedskab. Fra denne dato flytter Falcks ambulancetjenesten nemlig ind på brandstationen. ”Det vil helt sikkert være til gavn for borgernes sikkerhed og tryghed at have et nærliggende ambulanceberedskab”, siger borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune.

Præhospital

Responce-ejer: Jeg var ikke i lommen på Falck

Falck har ikke haft nogen som helst mulighed for at blande sig i driften af Responce. Sådan lyder det fra Responces direktør og ejer, Michael Sørensen, der betegner påstandene om tætte bånd mellem de to selskaber som det pureste opspind. ”Vores bestyrelse, ledelse og stab har kæmpet mod Falck”, siger Michael Sørensen.

Præhospital

Var ambulanceudbud aftalt spil?

Gik alt efter reglerne, da Falck og Responce bød på ambulancekørslen i Region Midtjylland? Det skal de midtjyske regionspolitikere drøfte, efter at det er kommet frem, at der siden 2013 har været tætte økonomiske bånd mellem Falck og Responce, hvor Falck lånte et større millionbeløb til Responces ejere mod at få pant i ejernes aktier i Responce.

Præhospital

Region: Falck skal loyalt hjælpe BIOS

Ifølge Region Syddanmarks kontrakt med Falck er Falck forpligtet til loyalt at medvirke til en smidig overdragelse af ambulanceopgaverne til en ny leverandør. Og det har regionen indskærpet over for Falck, efter at der i medierne har været omtale af, hvad Falcks nuværende reddere må og ikke må i forhold til BIOS.

Præhospital

Stor interesse for at blive ambulanceredder

Der er rift om pladserne, når der søger elever til uddannelsen som ambulanceredder. Ved Falcks halvårlige optagelsesrunde i marts i år var der ikke færre end 1.318 ansøgere, hvilket er på niveau med året forinden. De potentielle ambulancereddere skal som noget nyt igennem en række fysiske optagelsesprøver.

Præhospital

Falck overtager Responce

Den tredjestørste aktør på det danske marked for ambulancekørsel, jyske Responce, kaster nu håndklædet i ringen og lader sig overtage af Falck. Ifølge Responces direktør og ejer er priserne på ambulancekørsel blevet urealistisk lave – og et salg til Falck er dermed nødvendig for at sikre Responces overlevelse på langt sigt. Med opkøbet bevarer Falck ambulancekørsel i Syddanmark.