
Ingen afklaring om lukning af brandstationer på Djursland
Der vil gå mindst en måned, inden det bliver besluttet, om en af brandstationerne i Rønde, Hornslet eller Kolind bliver nedlagt. Beslutningen om den fremtidige stationsstruktur skulle ellers have været truffet i denne uge på et møde i den fælles beredskabskommission for Norddjurs og Syddjurs kommuner, men kommissionen besluttede, at der skal arbejdes videre med en analyse af stationsstrukturen.