Brandvæsen

Falck får brandslukningskontrakt til 215 mio. kr. uden udbud

Falck skal også i de næste 10 år stå for brandslukningen i Skive, Holstebro og Struer kommuner. Det er Nordvestjyllands Brandvæsen, som har besluttet at indgå en ny kontrakt med Falck, der får virkning fra 1. januar 2021. Det sker uden et udbud, da brandvæsenet har vurderet, at ingen andre end Falck vil kunne løfte opgaven. Kontrakten har en samlet værdi på 215 mio. kr.

Brandvæsen

Brandslukningen på Samsø i udbud

Østjyllands Brandvæsen har indledt et udbud af brandslukningen på Samsø. Udbuddet omfatter indsatsledelse, brandslukning og bådberedskab fra to brandstationer på øen. Der er tale om en 10-årig kontrakt med en anslået værdi på 30 mio. kr. Der vil dog kun blive udarbejdet udbudsmateriale, hvis mere end én egnet virksomhed viser interesse for kontrakten.

Google Streetview
Brandvæsen

Lolland-Falster: Falck er formentlig eneste aktør på brandslukningsmarkedet

Lolland-Falster Brandvæsens nuværende kontrakt med Falck udløber ved årsskiftet, og brandvæsenet vurderer, at Falck er den eneste aktør på markedet, der vil kunne løfte en ny kontrakt. Brandvæsenet opfordrer dog andre aktører til at tilkendegive, om de er interesseret i at deltage i et udbud af en kontrakt, der har en værdi på op til 222 mio. kr. Ellers vil brandvæsenet forhandle med Falck uden et udbud.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen får ny brandslukningskontrakt på Bornholm

Alt tyder på, at Beredskabsstyrelsen fortsat skal stå for brandslukningen på Nordbornholm. Det kræver dog, at Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune begynder at anvende nye ord, når de beskriver brandslukningsaftalen. Det vil nemlig ulovligt at indgå en almindelig brandslukningsaftale uden udbud, men hvis parterne kan sige, at der er tale om et samarbejde, bliver kontrakten lovlig.

Brandvæsen

TrekantBrand vil sende brandslukning i udbud

Trekantområdets Brandvæsen (TrekantBrand) har indledt en udbudsprocedure for brandslukningen i Brørup, Vejen og Ejby. I dag er det Falck, som varetager opgaven. TrekantBrand har valgt at gennemføre en såkaldt forhåndsorientering, hvorefter forhandling og kontraktindgåelse skal gennemføres som en dialogbaseret proces.