Politi

Stor dusør efter påsat brand på kro

Natten til den 12. juli 2021 brændte den historiske Borbjerg Mølle Kro ved Holstebro ned, og i mere end et år har Midt- og Vestjyllands Politi arbejdet med opklaringen af sagen. Alt tyder på, at branden har været påsat, men det har endnu ikke været muligt at finde frem til en gerningsmand. Derfor har forsikringsselskabet nu valgt at udlove en dusør på 100.000 kr.

Brandvæsen

Dino og Hector er dansk politis første brandhunde

Siden februar har Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center brugt to såkaldte brandhunde i efterforskningen af mistænkelige brande. De er trænet i at snuse sig frem til brandbare væsker på et brandsted og de første af sin art i Danmark. Brandhundene og deres førere hører til hos Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center Vest i Fredericia, hvorfra de dækker hele landet.

Politi

Politiet opretter ny brandsektion

Den 1. oktober opretter Rigspolitiets Kriminaltekniske Center, KTC, en ny brandsektion, hvor kompetencerne for brandundersøgelser skal samles i tre centre i Randers, Fredericia og København. Hidtil har politiets kriminalteknikere skullet undersøge alle typer sager fra drab til indbrud, røverier og brande. Men fremover skal en lille gruppe teknikere udelukkende koncentrere sig om og specialisere sig yderligere i brandundersøgelser.

Brandvæsen

Politiet: – Vi er kvalificerede til brandefterforskning

I sidste måned gav Foreningen af Kommunale Beredskabschefer udtryk for, at efterforskningen af påsatte brande burde overdrages til brandvæsenerne, fordi politiet i dag kun har ressourcer til at efterforske ganske få af de brande, som måske er påsatte. Men nu afviser Rigspolitiet officielt beredskabschefernes ønske – Rigspolitiet mener, at politiet er i stand til at varetage efterforskningen på en kvalificeret måde.

Brandvæsen

Brandvæsener ønsker at efterforske påsatte brande

Antallet af påsatte brande er steget med 35 pct. og København har aldrig haft så mange brande som i år. Men kun få sager bliver efterforsket, og derfor bør brandvæsenet overtage efterforskningen fra politiet, foreslår formanden for beredskabscheferne. Politiet mener dog, at de er de bedste til at efterforske forbrydelser.