Kritisk brandkaptajn får ikke jobbet tilbage
Det kom til at koste den tidligere brandkaptajn i Bolderslev, Per Thomas Sørensen, jobbet som underviser i Aabenraa Beredskab, at han offentligt kritiserede beredskabets håndtering af ulykker, hvor der er fastklemte. Per Thomas Sørensen mente, at hans ytringsfrihed var knægtet, og borgmester Tove Larsen, der er formand for beredskabskommissionen, lovede at tage en snak med beredskabschef Preben Christensen om sagen. Men den snak har dog ikke givet Per Thomas Sørensen jobbet tilbage.