BIOS erklæres konkurs mandag – regionen vil hjemtage ambulancedriften
Det hollandske eventyr er slut, efter at det står klart, at BIOS ikke kan tilbagebetale de 31 mio. kr., som selskabet har fået for meget fra Region Syddanmark. Efter et offentligt skænderi mellem BIOS og Region Syddanmark i løbet af søndagen, meddeler regionen nu, at hvis ikke BIOS selv erklærer sig konkurs mandag, så vil regionen begære en konkurs. Regionen vil derefter selv overtage ambulancedriften. BIOS kan ikke betale reddernes løn, men den dækkes af garantifonden.