Før konkurs: BIOS kunne ikke betale for medicin og færgebilletter
Fra december 2015 til marts 2016 var BIOS langsomt ved at løbe tør for penge, selv om Region Syddanmark på det tidspunkt endnu ikke havde krævet tilbagebetaling af et fejludbetalt beløb på over 30 mio. kr. Og frem mod konkursen i juli 2016 var situationen så kritisk, at flere færgeselskaber nægtede at tage BIOS-ambulancer med, ligesom ubetalte regninger førte til, at otte køretøjer blev tilbageholdt hos en bilforhandler.