Dansk Folkeparti vil ikke være med til at nedlægge de ni kommunale støttepunktsberedskaber, og da en samlet opposition også er modstandere af nedlæggelsen, ser det ud til, at regeringen må opgive planerne. Så efter alt at dømme overlever støttepunkterne i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Fredericia, Odense, Kalundborg, Nykøbing Falster, Greve og Fredensborg den kommende beredskabsaftale.
Beredskabsfagligt og samfundsmæssigt er det optimalt at have stærke backup-beredskaber, der kan rykke ud med mandskab og materiel til støtte for de kommunale beredskaber på skadestedet. Der er således behov for en tæt dækning af landet med støttepunkter, som kan bakke hurtigt og effektivt op om den kommunale redningsindsats. Derfor virker det ikke logisk, at regeringen ønsker at nedlægge de eksisterende støttepunkter. Det skriver Falck i et høringssvar til Forsvarsministeriet.
Regeringens oplæg til ny beredskabsaftale er blottet for mod til at styrke det kommunale redningsberedskab, og det er uhensigtsmæssigt, når al erfaring viser, at det primære beredskab har afgørende betydning, når der skal reddes liv og værdier. Sådan lyder meldingen fra Kommunernes Landsforening, der betegner det som bemærkelsesværdigt, at tanken om at styrke beredskabet kun slår igennem på det statslige niveau. Ifølge KL vil nedlæggelsen af støttepunkterne medføre en væsentlig forringelse af kommunernes indsatser i akutfasen.
Regeringens oplæg til en ny beredskabsaftale mangler substans og fokuserer i alt for høj grad på scenarier, som ikke – eller kun i meget begrænset omfang – vil finde sted. Det mener Landsklubben af Deltidsansatte Brandfolk (LFDB), som betegner det som helt forfejlet, når regeringen vil styrke det statslige beredskabs evne til at håndtere terrorangreb. LFDB henviser til, at erfaringerne viser, at det er beredskaberne i kommunerne, der redder liv og værdier – og derfor er det dette beredskab, som skal styrkes med flere midler, således at niveauet kan forbedres yderligere.
De frivillige i beredskabet er slet ikke tænkt ind i regeringens oplæg til en kommende beredskabsaftale, selv om de frivillige udgør 30% af redningsberedskabets personel – og selv om forsvarsminister Søren Gade (V) de seneste to år gentagne gange har udtalt sig om de frivilliges store betydning for samfundet. Det skriver Beredskabsforbundet i en kommentar til regeringens oplæg. Forbundet frygter også, at planen om en flytning af Beredskabsstyrelsen til Bernstorff Slot i virkeligheden dækker over en betydelig nedskæring i styrelsens bemanding.
Regeringens udspil til en ny beredskabsaftale er overordnet set uden visioner, uden beredskabsfaglig indsigt og uden forretningssans. Sådan lyder kommentaren fra Bjarne Kjems, der er chef for Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse, men som udtaler sig som privatperson. Bjarne Kjems har kommenteret regeringens udspil i et brev til forsvarsminister Søren Gade – hvor han også oplyser, at han selv er i færd med at udarbejde et alternativt oplæg til redningsberedskabets ordning i perioden 2007–2010 og årene fremover.
Hvis det står til Socialdemokraterne, så skal ansvaret for beredskabet i kommunerne fremover placeres hos kommunernes tekniske direktører. Det foreslår partiet i sit oplæg til de kommende beredskabsforhandlinger. Socialdemokraterne ønsker også, at Hjemmeværnet får en langt mere central placering i beredskabet, så Hjemmeværnet i større omfang løser beredskabsopgaver – og målretter uddannelse og træning til at løse beredskabsopgaver.
3F og FOA går nu sammen i en fælles henvendelse til landets kommuner og beredskabskommissioner. De to fagforbund frygter alvorligt for brand- og redningsfolks sikkerhed efter det indgåede beredskabsforlig mellem regeringen og en del af folketingets partier. Formændene for 3F og FOA, Poul Erik Skov Christensen og Dennis Kristensen, skriver nu i et brev, der tilsendes alle medlemmer af beredskabskommissionerne, at forliget er en sikkerhedsrisiko, hvis man lokalt beslutter, at en førsteudrykning skal bestå af seks mand.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo