Brandvæsen

Konservative er ude af politisk aftale om beredskabet

Fredag blev der indgået en bred politisk aftale om redningsberedskabet i 2015. Aftalen indebærer, at Beredskabsstyrelsen skal på en hård slankekur, og det har fået et af de partier, der traditionelt altid i med i beredskabsaftalerne, nemlig Konservative, til at sige stop. Partiet er ikke med i den nye aftale – og vil i stedet tilføre ekstra midler til beredskabet.

Brandvæsen

Et fælles brandvæsen på Fyn er rykket nærmere

De fynske borgmestre er blevet enige om, at der er potentiale i ideen om et fælleskommunalt brandvæsen. Derfor skal der nu arbejdes videre med planlægningen, således at der i begyndelsen af 2014 kan fremlægges forskellige modeller for en sammenlægning. De foreløbige beregner tyder på, at der kan hentes en besparelse på op til 6 mio. kr. om året.

Brandvæsen

Kommuner: Molboagtig erstatning for støttepunktsberedskaberne

Ved årsskiftet blev de særlige støttepunktsberedskaber nedlagt som led i den nye politiske aftale om beredskabet. I stedet kan kommunerne låne materiel hos staten, men på Lolland-Falster betegner man udlånsordningen som molboagtig. Kommunerne kan nemlig ikke låne det ønskede materiel, og Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen kræver, at det udlånte materiel placeres i Lolland Kommune – selv om nabokommunen Guldborgsund har både den nødvendige garageplads og det erfarne mandskab.

Brandvæsen

Deloittes budgetanalyse af beredskabet kostede 9,9 mio. kr.

Sidste år gennemførte Forsvarsministeriet og Finansministeriet en stor budgetanalyse af det danske beredskab. Det vigtigste element i budgetanalysen var en omfattende strukturanalyse med forslag til effektiviseringer, som konsulentfirmaet Deloitte stod bag. Men Deloittes analyse var ikke billig for staten, der har betalt ca. 9,9 mio. kr. til Deloitte. Det svarer til, hvad det ville koste at drive alle de nu nedlagte støttepunktsberedskaber i 1½ år.

Brandvæsen

Organisationer: Lyt til os om beredskabets fremtid – vi kender virkeligheden

Inden for et års tid vil et oplæg til en helt ny struktur for beredskabet formentlig være klar, og der er lagt op til omfattende omstruktureringer og besparelser. Nu har Det Offentlige Beredskabs Landsforbund sammen med Teknisk Landsforbund og Ingeniørforeningen i Danmark taget initiativ til et projekt, som skal styrke samarbejde og dialog om fremtidens beredskab. De tre organisationer er overenskomstparter for chefer og ledere i de kommunale beredskaber, og de opfordrer KL til at være med i projektet.

Google Maps
Brandvæsen

Tre kommuner overvejer at lægge brandvæsener sammen

Et nyt brandvæsen – som vil blive et af landets største – kan være på vej i Sydøstjylland. Det er kommunerne Fredericia, Kolding og Vejle, som overvejer at gå sammen og etablere et fælles brandvæsen, der dermed vil foregribe overvejelserne i det udvalg, som skal udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab.

Brandvæsen

Debat: Statsbrandvæsen og yderligere effektiviseringer er ikke vejen frem

Alle redningsberedskaber ønsker at være så effektive som muligt, og det er sundt at undersøge, om beredskabet kan levere den samme eller måske endda bedre kvalitet for færre penge. Men erfaringen viser, at teoretiske beregninger af effekten ved omstruktureringer kan slå fejl, og samtidig kan effektiviseringer opnås uden at etablere et statsbrandvæsen – et statsbrandvæsen, som i øvrigt risikerer at blive en sovepude i forhold for såvel kvalitet som pris. Det skriver beredskabschef Per Boye fra Lejre Brandvæsen og stud.scient.pol. Casper L. J. Christensen i denne kommentar til Deloittes budgetanalyse.

Brandvæsen

Brandfolk: Budgetanalysen er præget af manglende indblik i beredskabet

Deloittes meget omtalte budgetanalyse af beredskabet lyser langt væk af manglende indblik i – og manglende forståelse for – hvordan det danske beredskab virker. Det mener Landsklubben af Deltidsansatte Brandfolk, som dog også mener, at analysen indeholder nogle interessante elementer. Blandt andet betegner deltidsbrandfolkenes organisation det som en spændende tanke at lade beredskabet overgå til staten.

Brandvæsen

Socialdemokraterne: Der kan ikke spares en tredjedel af beredskabets budget

I Deloittes budgetanalyse lægges der op til, at en række effektiviseringstiltag vil kunne give besparelser på mellem 400 og 500 mio. kr. om året på det danske redningsberedskab. Det svarer til næsten en tredjedel af beredskabets samlede budget, men Socialdemokraternes forsvarsordfører, Bjarne Laustsen, har ikke fantasi til at forestille sig, at der kan spares så meget på landets beredskaber. Danmark har nemlig allerede et prisbilligt beredskab, siger Bjarne Laustsen.

Brandvæsen

Budgetanalysen: Fuldtidsbrandfolk skal erstattes af deltidsbrandfolk

Der skal være langt færre fuldtidsbrandfolk på vagt om natten, og i stedet skal brandvæsenerne gøre brug af deltidsbrandfolk. Det foreslår Deloitte i budgetanalysen, hvor det også overvejes helt at afskaffe fuldtidsbrandfolk om natten på alle brandstationer med undtagelse af syv stationer i København og Aarhus samt på Frederiksberg. Deloitte mener også, at der kan spares 30 mio. kr. om året, hvis vagtformen døgnvagt afskaffes til fordel for 12-timers-vagter. Det vil nemlig gøre det muligt at anvende brandfolkene som kommunale servicemedarbejdere, der kun har brandslukningen som en del af deres opgaveportefølje.