Landets deltidsbrandfolk skal have et skattefradrag på 8.000 kr. om året. Der skal indføres beredskabsløbere, som kan hjælpe beredskabet ved oversvømmelser og andre krisesituationer. Og landets beredskaber skal kunne søge om ekstra midler fra en pulje på 200 mio. kr. Det er nogle af forslagene i et nyt beredskabsudspil fra forsikringsbranchen.
Tirsdag startede de politiske forhandlinger om en ny beredskabsaftale. Ifølge beredskabsminister Torsten Schack Pedersen skal der afsættes flere penge til mobile dæmninger, pumper og øvelser. Men kun i det statslige beredskab. Hos kommunerne er man enige i behovet for flere penge, men ikke overraskende mener kommunerne, at pengene skal gå til de kommunale beredskaber.
Brand. Oversvømmelser. Cyberangreb. Når det danske beredskab rykker ud til kriser, der rammer direkte ned i danskernes hverdag, er det i 98 ud af 100 tilfælde de kommunale beredskaber, som har redningskasketten på. De kommunale beredskaber er i frontlinjen, mener KL, som i et nyt udspil giver fem anbefalinger til, hvordan beredskaberne kan fremtidssikres og gøres stærkere.
Inden nytår vil der formentlig være indgået en politisk aftale om det danske beredskab. Det er i hvert fald målsætningen hos den nye beredskabsminister, Torsten Schack Pedersen, som torsdag indledte forhandlingerne med Folketingets partier. Det er dog uklart, om der er afsat penge til en egentlig styrkelse af beredskabet, og ministeren afviser af fastsætte et mål om, at beredskabsudgifterne skal udgøre en bestemt andel af BNP.
Regeringen og KL har indgået en ny aftale om kommunernes økonomi i 2025. Med aftalen får kommunerne tilført 3,4 mia. kr. ekstra, men ingen af pengene går til de kommunale beredskaber. I stedet indeholder aftalen en uforpligtende tilkendegivelse om, at regeringen og KL vil være opmærksomme på sammenhængen mellem det statslige og kommunale beredskab, når det skal forhandles en statslig beredskabsaftale.
Når der senere på året skal forhandles en ny beredskabsaftale, så indgår de kommunale beredskaber ikke. Beredskabsaftalen omfatter nemlig kun det statslige beredskab, mens de kommunale beredskabers økonomi indgår i de generelle budgetforhandlinger mellem staten og KL. Men Danmark står overfor et ændret risikobillede, og derfor skal det beredskab, der står forrest og møder borgerne, tænkes med i beredskabsaftalen. Det mener KL.
Onsdag gik forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig i gang, og regeringen lægger op til, at forsvarsforliget også skal omfatte beredskabet. Det er dog kun det statslige beredskab, som regeringen vil styrke, men kommunerne mener, at det kommunale beredskab skal tilføres 100 mio. kr. om året – samt et engangsbeløb på 170 mio. kr. til bl.a. materiel. Samtidig ønsker kommunerne at få værnepligtige på de lokale brandstationer.
Hverken Enhedslisten, SF eller Alternativet er inviteret med til de kommende politiske forhandlinger om redningsberedskabet. Det siger Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, som ønsker at de tre partier skal alliere sig med det grønlandske parti IA’s ene medlem af Folketinget og presse regeringen til at invitere dem med til forhandlingerne.
Beredskabet skal have flere penge. Sådan lyder det fra et af de tre regeringspartier, Det Konservative Folkeparti, der betegner beredskabet som ”et forsømt område”. Partiet vil dog ikke røbe, om dele af de 2,5 mia. kr., som regeringen i sit finanslovsudspil har afsat til politi og forsvar, også kommer beredskabet til gode.
Ved årsskiftet udløb den politiske aftale om redningsberedskabet. Aftalen blev indgået i december 2014, og partierne aftalte dengang, at der i 2015 skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag, som skulle give mulighed for at indgå en flerårsaftale om beredskabet. Sådan er det imidlertid ikke gået, og forsvarsministeren vil først indlede drøftelser om en ny aftale ”i løbet af de kommende måneder”.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo