Inden nytår vil der formentlig være indgået en politisk aftale om det danske beredskab. Det er i hvert fald målsætningen hos den nye beredskabsminister, Torsten Schack Pedersen, som torsdag indledte forhandlingerne med Folketingets partier. Det er dog uklart, om der er afsat penge til en egentlig styrkelse af beredskabet, og ministeren afviser af fastsætte et mål om, at beredskabsudgifterne skal udgøre en bestemt andel af BNP.
Regeringen og KL har indgået en ny aftale om kommunernes økonomi i 2025. Med aftalen får kommunerne tilført 3,4 mia. kr. ekstra, men ingen af pengene går til de kommunale beredskaber. I stedet indeholder aftalen en uforpligtende tilkendegivelse om, at regeringen og KL vil være opmærksomme på sammenhængen mellem det statslige og kommunale beredskab, når det skal forhandles en statslig beredskabsaftale.
Når der senere på året skal forhandles en ny beredskabsaftale, så indgår de kommunale beredskaber ikke. Beredskabsaftalen omfatter nemlig kun det statslige beredskab, mens de kommunale beredskabers økonomi indgår i de generelle budgetforhandlinger mellem staten og KL. Men Danmark står overfor et ændret risikobillede, og derfor skal det beredskab, der står forrest og møder borgerne, tænkes med i beredskabsaftalen. Det mener KL.
Onsdag gik forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig i gang, og regeringen lægger op til, at forsvarsforliget også skal omfatte beredskabet. Det er dog kun det statslige beredskab, som regeringen vil styrke, men kommunerne mener, at det kommunale beredskab skal tilføres 100 mio. kr. om året – samt et engangsbeløb på 170 mio. kr. til bl.a. materiel. Samtidig ønsker kommunerne at få værnepligtige på de lokale brandstationer.
Hverken Enhedslisten, SF eller Alternativet er inviteret med til de kommende politiske forhandlinger om redningsberedskabet. Det siger Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, som ønsker at de tre partier skal alliere sig med det grønlandske parti IA’s ene medlem af Folketinget og presse regeringen til at invitere dem med til forhandlingerne.
Beredskabet skal have flere penge. Sådan lyder det fra et af de tre regeringspartier, Det Konservative Folkeparti, der betegner beredskabet som ”et forsømt område”. Partiet vil dog ikke røbe, om dele af de 2,5 mia. kr., som regeringen i sit finanslovsudspil har afsat til politi og forsvar, også kommer beredskabet til gode.
Ved årsskiftet udløb den politiske aftale om redningsberedskabet. Aftalen blev indgået i december 2014, og partierne aftalte dengang, at der i 2015 skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag, som skulle give mulighed for at indgå en flerårsaftale om beredskabet. Sådan er det imidlertid ikke gået, og forsvarsministeren vil først indlede drøftelser om en ny aftale ”i løbet af de kommende måneder”.
Fredag blev der indgået en bred politisk aftale om redningsberedskabet i 2015. Aftalen indebærer, at Beredskabsstyrelsen skal på en hård slankekur, og det har fået et af de partier, der traditionelt altid i med i beredskabsaftalerne, nemlig Konservative, til at sige stop. Partiet er ikke med i den nye aftale – og vil i stedet tilføre ekstra midler til beredskabet.
De fynske borgmestre er blevet enige om, at der er potentiale i ideen om et fælleskommunalt brandvæsen. Derfor skal der nu arbejdes videre med planlægningen, således at der i begyndelsen af 2014 kan fremlægges forskellige modeller for en sammenlægning. De foreløbige beregner tyder på, at der kan hentes en besparelse på op til 6 mio. kr. om året.
Ved årsskiftet blev de særlige støttepunktsberedskaber nedlagt som led i den nye politiske aftale om beredskabet. I stedet kan kommunerne låne materiel hos staten, men på Lolland-Falster betegner man udlånsordningen som molboagtig. Kommunerne kan nemlig ikke låne det ønskede materiel, og Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen kræver, at det udlånte materiel placeres i Lolland Kommune – selv om nabokommunen Guldborgsund har både den nødvendige garageplads og det erfarne mandskab.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo