Beredskabet i Solrød
Solrød får sin tankvogn fra årsskiftet
Den 1. januar 2021 bliver beredskabet i Solrød udvidet med en tankvogn. Det er en direkte konsekvens af opløsningen af Østsjællands Beredskab, som fik Solrød Kommune til at indgå i et nyt beredskabssamarbejde. I første omgang lejes en ældre tankvogn hos Falck, men når samarbejdspartneren Køge Kommune får ny tankvogn, overtager Solrød en tankvogn fra 2014.
Solrød får atter en tankvogn
Byrådet i Solrød Kommune har vedtaget en ny risikobaseret dimensionering af beredskabet, som blandt andet indebærer, at brandstationen i Solrød nu atter får en tankvogn. Den blev ellers sparet væk sidste år. Kommunen fastholder dog, at der kun skal være én fælles indsatsleder for Solrød, Køge og Stevns, selv om Beredskabsstyrelsen har udtrykt skepsis.
Indgår ny brandslukningsaftale – men brandfolk er utilfredse med nedskæringer
Østsjællands Beredskab har nu indgået en ny kontrakt med Falck. I Solrød betyder det, at den lokale tankvogn nedlægges. I stedet baseres beredskabet på assistance fra nabokommunerne. Brandfolkene hos Falck i Solrød er stærkt utilfredse med beslutningen, men Østsjællands Beredskab mener, at det er en sag mellem Falck og redningskorpsets medarbejdere.
Borgmester glæder sig over at brandstation overlever
Brandstationen i Solrød ser endnu en gang ud til at være blevet reddet på målstregen. I en ny model for risikobaseret dimensionering af Østsjællands Beredskab lægges der således op til, at den lukningstruede brandstation videreføres, om end kun med en førsteudrykning bestående af holdleder og tre brandfolk. Borgmester Niels Hörup glæder sig over, at der fortsat skal være en brandstation i Solrød.
Brandfolk: Ventetiden på brandbilerne bliver fordoblet
Hvis kommunalpolitikerne i Solrød accepterer en ny dimensioneringsplan for Østsjællands Beredskab, som formentlig vil føre til en lukning af brandstationen i Solrød, så accepterer de også, at borgerne skal vente dobbelt så længe på brandbilerne – og det kan have fatale konsekvenser. Det skriver de lokale brandfolk i et bekymringsbrev til politikerne.
Østsjællandske brandstationer og brandfolk i farezonen i ny spareplan
En ny plan for risikobaseret dimensionering af Østsjællands Beredskab indebærer, at beredskabet skal tilpasses – ikke til risikoen, men til økonomien. Efter at Falck har afvist at udføre beredskabsopgaverne for 5 mio. kr. mindre end hidtil, bliver der således lagt op til, at det fælleskommunale beredskab skal lukke to brandstationer og sige farvel til 50 brandfolk.
Østsjællands Beredskab vil nedlægge brandstation i Solrød
Efterhånden har størstedelen af de nye beredskabsenheder foreslået lukning af brandstationer for at realisere de sparekrav, som er aftalt mellem regeringen og KL. I Østsjællands Beredskab ser brandstationen i Solrød ud til at blive offer for sparekravene, men Solrød Kommune modsætter sig og kræver dokumentation for, at serviceniveauet ikke forringes.
Nyt fælleskommunalt brandvæsen bliver en realitet den 1. januar 2013
Det fælleskommunale beredskab for Greve og Solrød kommuner er nu vedtaget af politikerne, og det bliver en realitet fra 1. januar 2013. Samarbejdet indebærer, at de to kommuner bliver ét slukningsområde. De to nuværende brandstationer i Greve og Solrød bibeholdes, men slukningskøretøjerne fordeles lidt anderledes på de to stationer. Indsatsledervagten for begge stationer kommer til at ligge i Greve.