Præhospital

Nødbehandlerbil har holdt flyttedag

Region Sjællands nye nødbehandlerbil i Snertinge har haft uventet få udrykninger, så nu er nødbehandlerbilen i stedet blevet placeret i Gørlev. Det ventes at give en tredobling af antallet af udrykninger. Nødbehandlerbilen bemandes af lokale deltidsbrandfolk, og i regionen som helhed er nødbehandlerne i løbet af det første år blevet kaldt ud ca. 1.350 gange.

Google Streetview
Brandvæsen

Endnu en brandstation truet af lukning

Kombinationen af kommunalreformen og de nye dimensioneringsregler ser nu ud til at koste endnu en brandstation livet. Denne gang er det Falcks brandstation i Snertinge på Vestsjælland, som er i farezonen. Stationens slukningsområde blev ved kommunalreformen delt mellem storkommunerne Holbæk og Kalundborg, og i Holbæk vil man fremover lade brandstationen i Mørkøv dække området, mens meget tyder på, at Kalundborg vælger at satse på kommunal brandslukning i hele kommunen.

Google Streetview
Brandvæsen

Tyve stjal redningsbåds påhængsmotor

Falck-stationen i Snertinge har i den sidste tid været udsat for tyverier. Senest har Falck i Snertinge haft besøg af ubudne gæster, der stjal redningsbådens påhængsmotor på 40 hk. Den erstatter forsikringen, men stationsleder Arne Sørensen frygter, at tyverierne i værste fald kan koste menneskeliv, hvis de ikke bliver opdaget i tide.