Ny brand- og ambulancestation på vej i Rønde
Tirsdag blev der taget første spadestik til Røndes nye brand- og ambulancestation. Stationen opføres på adressen Bækkelundsvej 2, og den bliver på samlet 742 m2. Arealet fordeles på en garage på 317 m2 til slukningskøretøjer, et parterre-niveau på 187m2 til faciliter for brandberedskabet samt 238 m2 til faciliter for ambulancetjeneste og undervisningsfaciliter.