Brandvæsen

Endnu en brandstation er på vej mod lukning

Fra den 1. maj 2012 har Næstved Brand & Redning formentlig ikke længere en hjælpebrandstation i Herlufmagle, og 10 brandfolk vil dermed have fået en fyreseddel. Et nyt alarmeringssystem, hvor deltidsbrandfolkene kan melde sig til eller fra vagten, har tydeliggjort, at der er store bemandingsproblemer på brandstationen, men samtidig vil en lukning give en pæn besparelse. Også brandstationen i Fuglebjerg har bemandingsproblemer.

Præhospital

Næstved får Falck-station nr. to

Næstved by vokser, og samtidig er trafikken blevet tættere, og derfor opretter Falck nu endnu en station i byen. Fra 1. februar 2010, hvor en ny kontrakt mellem Falck og Region Sjælland træder i kraft, vil to ambulancer således få fast base på byens brandstation, der ligger godt placeret i forhold til den eksisterende Falck-station i bydelen Holsted. Den nye station erstatter en ordning, hvor Falck i perioder har haft ambulancer udstationeret på tankstationer for at holde responstiden nede.

Brandvæsen

Fire ud af fem brandudrykninger i Næstved er forsinkede

Lovgivningens krav til udrykningstid bliver ikke overholdt fire ud af fem gange, når de deltidsansatte brandfolk i Næstved kører på udrykning. Det viser den redegørelse, som beredskabschef Flemming Nygaard har sendt til borgmester Henning Jensen (S) og de øvrige byrådspolitikere, efter at Beredskabsstyrelsen har kritiseret brandvæsenets udrykningstider. En del brandfolk har anskaffet knallerter for at nå hurtigere frem til brandstationen, men brandfolkene mener, at flere fuldtidsansatte brandfolk er den eneste løsning på problemet.

Brandvæsen

Indsatsleder: Naturligt at vise pige dødsulykke

En 14-årig skolepige fra Næstved måtte have psykologisk krisehjælp efter den tragiske trafikulykke søndag eftermiddag, der kostede tre voksne og to børn livet. Pigen var i praktik som brandmand, og indsatslederen ved Næstved Brand & Redning besluttede at vise pigen ulykkesstedet. Indsatslederen fortæller nu, at han mente det var en naturlig beslutning i situationen.

Google Maps
Brandvæsen

Indsatsleder tog 14-årig skolepraktikant med til dødsulykke

En 14-årig pige var i skolepraktik hos Næstved Brand & Redning, da alarmen søndag eftermiddag gik til en tragisk trafikulykke, der havde kostet fem menneskeliv på landevejen mellem Fuglebjerg og Glumsø. Indsatslederen ved Næstved Brand & Redning tog pigen med til ulykkesstedet, og her brød den 14-årige sammen, da hun så ligene af de tre voksne og de to børn, som var lagt på bårer og dækket til med tæpper.

Brandvæsen

Prøvealarmeringer: Seks dumpede, otte bestod

Redningsrådet gennemførte 14 prøvealarmeringer i 3. kvartal 2004, og seks brandvæsener dumpede, mens otte bestod. Det viser Redningsrådets rapporter, som BeredskabsInfo har fået aktindsigt i. 43% af brandvæsenerne dumpede altså i 3. kvartal, og dermed ligger dumpeprocenten højere end ved prøvealarmeringerne i 2. kvartal, hvor 37% dumpede.