
Ny akutbil placeres i Hundested
Region Hovedstadens nyeste akutbil bliver placeret i Hundested. Med indsættelsen af den nye akutbil har regionen i alt seks akutbiler, der både rykker ud til akutte hændelser og fungerer som præhospital visitationsenhed (PHV) ved ikke-akutte hændelser. Hornbæk og Hundested var i spil som base til akutbilen, men Hundested vælges ud fra et hensyn til, at der er høje responstider og langt til nærmeste ambulancestation.