Brandvæsen

Falck billigst i Holstebro

Brandslukningen i Holstebro har været i udbud, og Falcks tilbud på opgaven var en anelse billigere end det kommunale brandvæsens. Derfor var et flertal i kommunens teknik- og miljøudvalg også indstillet på at lade brandslukningen overgå til Falck. Helt så enkelt ser det dog ikke ud til at blive. Politikerne er nemlig meget overraskede over, at tilbuddene fra både det kommunale brandvæsen og Falck ligger ca. 2 mio. kr. over den hidtidige pris for brandslukningen.

Brandvæsen

Overvejer at trække opsigelser tilbage trods beslutning om udbud

Brandslukningen i Holstebro Kommune skal sendes i udbud, selvom 24 deltids­brandfolk har sagt op i protest. Det besluttede et flertal i Holstebro Byråd på et møde i aftes, og derfor mødes deltidsbrandfolkene i eftermid­dag for at diskutere, om opsigelserne står ved magt. Holstebro Kommune har taget skridt til en faglig sag mod brandfolkene, fordi en fælles opsigelse er i strid med overenskomsten. LFDB truer til gengæld med et sagsanlæg mod kommunen, fordi kommunen efter landsklubbens mening ikke har overholdt informationspligten.

Brandvæsen

Indsatsleder: Brandfolk skal lære at prale

Brandfolkene i Holstebro er ikke selv i tvivl om, at de gør et godt stykke arbejde. Nu skal borgerne – og ikke mindst politikerne – også være opmærksomme på det. “Jeg ved ikke, hvor mange gange, at jeg har kunnet læse i avisen, at Falck har klippet trafikofre fri i forbindelse med et færdselsuheld. Ved alle uheld i Holstebro i 2006 var det os, der udførte arbejdet”, fortæller indsatsleder ved Holstebro Brandvæsen, Mogens Eliasen.