Brandvæsen

Hæder til indsatsleder for redningsaktion

Torsdag den 8. april 2010 udbrød der brand i en beboelsesejendom i Lyngens Kvartér i Gullestrup ved Herning. Branden kunne have fået tragiske konsekvenser for en beboer i ejendommen, men på grund af en hurtig og modig indsats fra Herning Kommunale Beredskabs indsatsleder og et par vidner til branden blev beboeren reddet ud i live. Nu er indsatslederen, Kaj Age Truelsen, blevet hædret af politiet for redningsindsatsen.

Præhospital

Ny Falck-station er allerede for lille

Den næsten helt nye Falck-station i Herning er allerede på vej til at blive for lille. Stationen blev taget i brug for godt to år siden, og Falck deler stationen med det kommunale brandvæsen i Herning, men en ny kørselsopgave for Herning Kommune betyder, at vognparken skal udvides med 25 procent, og så må de nye køretøjer holde ude i kulden. For garager og carporte er allerede fyldt helt op.

Brandvæsen

Herning: Ingen samarbejdsproblemer mellem beredskaber

Der er ikke nogen samarbejdsproblemer mellem det kommunale og det statslige beredskab i Herning. Det siger beredskabschef Mette Bøgvad fra Herning Kommunale Beredskab, efter at flere medier har omtalt en strid mellem det kommunale beredskab og naboen, Beredskabsstyrelsen, om vask og tørring af slanger. Men den historie er en and, som ifølge Mette Bøgvad skyldes, at en medarbejder fra beredskabet har udtalt sig mod bedre vidende.

Brandvæsen

Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen strides om slangetårn

For få måneder siden flyttede Herning Brandvæsen og Falck ind på et nyopført, fælles redningscenter i Herning. Redningscenteret er placeret få hundrede meter fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland, og meningen var, at placeringen skulle give et nærmere samarbejde mellem byens tre beredskabstjenester. Men samarbejdet halter mellem det kommunale og det statslige beredskab, der ikke kan blive enige om et samarbejde om vask og tørring af brandslanger.

Brandvæsen

Også hurtig udrykning fra redningscenter

I forrige måned flyttede Herning Brandvæsen og Falck i Herning til et nyopført, fælles redningscenter på H. P. Hansens Vej i udkanten af byen. Den hidtidige brandstation i Herning var placeret i midtbyen, og derfor var der bekymring for, at deltidsbrandfolkene fremover skulle bruge længere tid på køre fra deres arbejdspladser og bopæle til det nye redningscenter, når alarmen gik. Men nu kan man konstatere, at udrykningstiderne ikke er steget.

Brandvæsen

Brandvæsen og Falck under samme tag i Herning

Om et år vil en ny redningsstation stå færdig på H.P. Hansens Vej i Herning. Der skal Falck og Herning Kommunale Brandvæsen bo sammen på det nye Redningscenter Herning. Falck har aftalt at bygge den nye redningsstation sammen med kommunen, efter at redningskorpset sidste år tabte et udbud af brandslukningen.