Amt stod fast: Tre byer mister ambulanceberedskab
Trods massive folkelige protester besluttede amtsrådet i Nordjyllands Amt den 8. april at fastholde beslutningen om at nedlægge ambulanceberedskaberne i Farsø, Støvring og Brovst. Ambulancerne vil blive erstattet med akutbiler. Samtidig får Pandrup en udvidet ambulancebetjening på bekostning af Sæby, mens Hirtshals-ambulancen må skrue lidt ned for åbningstiden.