Præhospital

Ny akutbil får base ved plejecenter

Region Nordjyllands kommende akutbil i den sydlige del af Vesthimmerland vil få base i lokaler i tilknytning til Plejecenter Åglimt i Aalestrup. Her skal der opføres en ny garage til akutbilen, mens personalet skal anvende en ombygget lejlighed på plejecenteret. Vesthimmerlands Kommune investerer 720.000 kr. i lokalerne, der derefter ventes udlejet til regionen for 150.000 kr. om året.