Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har i et brev til Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg under Arbejdsmiljøforskningsfonden opfordret udvalget til at afsætte op til 3 mio. kr. til forskning i brandfolks arbejdsmiljø. Forskningen kan bl.a. afdække, hvilke interventioner der kan reducere påvirkningen fra sod og brænderøgspartikler mv.
En ny politisk aftale skal sikre, at brandfolk ikke udsættes for skadelig sod og partikler. Baggrunden er, at ny forskning peger på, at brandfolkenes arbejdsmiljø kan forbedres ved at sikre, at snavsede branddragter rengøres ordentligt. En styrket tilsyns- og vejledningsindsats og en opfordring til yderligere forskning er politikernes svar.
De sundhedsfaglige visitatorer på Region Syddanmarks AMK-vagtcentral i Odense arbejder i et skadeligt psykisk arbejdsmiljø. Det konkluderer Arbejdstilsynet, som har givet vagtcentralen et påbud. Medarbejdernes arbejdsmiljørepræsentant mener dog, at der er en brokkultur på vagtcentralen, hvor de sundhedsfaglige visitatorer altid skal finde noget at brokke sig over.
En nyudviklet app fra Præhospitalt Center i Region Sjælland gør, at ambulanceredderne hurtigere kan træffe den korrekte beslutning om, hvor akutpatienter skal transporteres hen. Det sparer kostbar tid for både ambulanceredderne og patienterne, og det er baggrunden for, at den nye app har givet en nominering til Arbejdsmiljøprisen 2018.
Siden 2012 har ingen danske brandfolk fået anerkendt en kræftsygdom som erhvervssygdom. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I perioden har op imod 90 brandfolk ellers søgt om at få anerkendt deres kræftsygdom, men sagerne er blevet afvist, da Erhvervssygdomsudvalget ikke mener, at der er årsagssammenhæng mellem brandmandsjobbet og kræft.
De første resultater af de danske forskningsprojekter Biobrand og Epibrand viser, at jobbet som brandmand på nogle områder giver en øget risiko for kræft og hjertekarsygdomme. Mest markant er det, at foreløbige undersøgelser tyder på, at brandfolks forekomst af en række hjertekarsygdomme er statistisk signifikant højere end hos referencegrupperne.
Branchearbejdsmiljøudvalget for Transport og Engros har udsendt en ny branchevejledning om sikkerhed og sundhed ved røgdykning. Formålet med branchevejledningen er at forebygge ulykker og sygdom i forbindelse med røgdykkerindsatser, så indsatserne kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Inden for det seneste år har 64 pct. af autoredderne været i en farlig situation, hvor de måtte springe til siden for ikke at blive ramt af en uopmærksom bilist. Det viser en ny undersøgelse med deltagelse af 273 reddere. 28 pct. af redderne fortæller endvidere, at de fået påkørt deres afspærringsmateriel af en uopmærksom bilist, og 6 pct. af redderne har fået påkørt deres køretøj.
I august kom en af Hovedstadens Beredskabs brandfolk til skade i forbindelse med slukningen af en større lejlighedsbrand, hvor der blev anvendt kredsløbsrøgdykkerapparater af typen BG4. Brandmanden pådrog sig forbrændinger i ansigtet, da hans røgdykkermaske pludselig ikke sluttede tæt. Som følge af ulykken har Hovedstadens Beredskab fået et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, og beredskabet understreger, at man tager brandfolkenes sikkerhed alvorligt.
Når brandvæsenet i Kolding får melding om mindre brande i Skovparken-området, så afventer brandfolkene nu, at politiet har været fremme og vurderet situationen – og først derefter kører de ind og slukker branden. Årsagen er, at der er risiko for, at brandfolkene rammes af kasteskyts, og derfor skal politiet først vurdere, om der er ”dårlig stemning”.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo