De årlige prøver, som ambulanceredderne skal igennem, er med til at skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø i Falck. Det mener Reddernes Aktionsgruppe, der peger på, at redderne forud for prøverne må gennem mange uger præget af stor nervøsitet, hvor flere må bruge beroligende medicin for at klare sig. Aktionsgruppen mener også, at konsekvenserne for reddere, der begår fejl i forbindelse med patientbehandlingen, er umenneskelige.
Indsatspersonellet fra Seest er en robust gruppe personer, som til trods for ekstreme oplevelser har relativt få alvorlige psykiske eftervirkninger. Det viser en netop afsluttet psykologisk undersøgelse. Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet er i gang med flere videnskabelige undersøgelser af de psykosociale konsekvenser af fyrværkerikatastrofen den 3. november 2004. Den anden er netop afsluttet og handler om den psykosociale påvirkning af de professionelle fra politiet, brandvæsener, forsvaret og redningsberedskabet ca. fem måneder efter katastrofen.
Ledelsen i Københavns Brandvæsen er diktatorisk, og brandvæsenets mangel på en personalepolitik går i høj grad ud over de menige brandfolk. Det var budskabet fra en større gruppe brandfolk, der i dag valgte at give udtryk for deres utilfredshed med ledelsen med en demonstration, hvor de gik gennem byen med sorte bind for munden. Demonstrationen endte på Hovedbrandstationen, hvor brandfolkene efter 15 minutters tavshed foran stationen afleverede et protestbrev til brandchef Jan Axlev.
Sygehusene modtager af og til patienter, der er så tunge, at de ikke selv kan veje dem. I de situationer må sygehusene bede Falck om at veje dem på en havnevægt. “Vi har flere gange oplevet at skulle hente en svært overvægtig patient, som vi kører ned på havnevægten og vejer. Simpelthen fordi alle andre vægte ikke kan bruges”, fortæller Jesper Stig Andersen, stationsleder hos Falck i Sønderborg og Aabenraa.
Farvandsvæsenets redningsstation i Hirtshals genåbnede tirsdag efter at have været lukket siden onsdag i sidste uge. Årsagen til lukningen var, at fire af redningsstationens nøglepersoner meldte sig syge. Nogle af sygemeldingerne har angiveligt haft rod i dårligt arbejdsmiljø. Farvandsvæsenets skibsinspektør Mogens Rasmussen fortæller, at alle redningsmænd på nær en er tilbage i tjeneste. Desuden mangler stationen en medarbejder i forhold til den gældende normering.
Farvandsvæsenets kystredningsstation i Hirtshals er midlertidigt lukket, og beredskabet i Skagerak er svækket. Den officielle årsag er, at fire nøglepersoner blandt de 14 redningsfolk er sygemeldte. Ingen på redningsstationen i Hirtshals vil kommentere situationen, men sygemeldingerne kommer oven på længere tids problemer med arbejdsmiljøet på stationen.
Brandstationen i Middelfart er atter kommet i Arbejdstilsynets søgelys. Tilsynet kræver blandt andet bedre udluftning og nye badefaciliteter. Og så skal brandstationen hyre en autoriseret rådgiver til at arbejde med stationens arbejdsmiljø i to år. Tilsynsførende Marianne Norup slår overfor Fyens Stiftstidende fast, at brandstationen helt klart overtræder arbejdsmiljøloven. Men Middelfart Kommune har to uger til at gå til Arbejdsmiljøklagenævnet, hvis de ikke er enige i tilsynets afgørelse.
Arbejdet med den 10-punktsplan, som de københavnske reddere og Falcks ledelse blev enige om efter de omfattende strejker tidligere på året, er nu afsluttet, og fra begge sider understreges det, at drøftelserne er foregået i en konstruktiv tone, og at det lover godt for samarbejdet om håndteringen af fremtidige udfordringer. En række punkter i planen er endeligt afklaret, mens andre punkter kræver en løbende dialog mellem parterne.
Stadigt tættere trafik, vanvidsbilister med dårlig trafikkultur og flere tabte genstande på landets motorveje er blevet en farlig cocktail, advarer Falck-redderne og Reddernes Landsklub. Når reddere må ud for at samle overbordfaldne trillebøre, forfløjne havestole, sofaborde og andet tabt gods op på vejene, er det ofte tæt på at gå galt. Det kan blandt andre redderne i Slagelse skrive under på.
I ugens løb har Brandfolkenes Organisation i København kritiseret de røgdykkerapparater, som anvendes af Københavns Brandvæsens særlige kredsløbsrøgdykkere. Baggrunden for kritikken er undersøgelser af røgdykkerens kropstemperatur samt af apparaterne og deres indvirkning på legemet, men brandfolkene har også kritiseret brandvæsenet for ikke at have reageret på et påbud, som Arbejdstilsynet udstedte i 1998. Nu vil Arbejdstilsynet have en redegørelse fra Københavns Brandvæsen.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo