![](https://www.beredskabsinfo.dk/wp-content/uploads/2017/07/logoer-regionhovedstaden-01-326x245.jpg)
Forkert monteret kabel førte til næsten et års tabt kommunikation på vagtcentral
Et forkert monteret kabel på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral i Ballerup førte til, at der i ni måneder ikke blev optaget kommunikation mellem vagtcentralen og ambulancerne. Ifølge nye oplysninger fra regionen blev kablet således sat i et forkert stik, og det førte blandt andet til, at radiotrafikken i en meget omtalt sag, hvor en 3-årig dreng døde, aldrig blev optaget.