Præhospital

Regionerne skal fremover altid sende ambulance ved mistede 112-opkald

På landsplan er der stadig over 1 pct. af 112-opkaldene, som ikke når igennem til en sundhedsfaglig visitator. Det kan føre til, at akuthjælpen til borgerne bliver forsinket, men i en ny rapport betegner myndighederne forsinkelsen som ”en kalkuleret risiko i forhold til at få mest mulig sundhed for de begrænsede ressourcer”. Fremover skal de mistede 112-opkald dog altid resultere i, at der afsendes en ambulance.

Præhospital

Taskforce er snart klar med rapport om 112-akutsystemet

Sundhedsministeriets taskforce, der skal finde løsninger på problemerne hos landets AMK-vagtcentraler, er snart klar med sin rapport. Taskforcen har afholdt fire møder, og nu er den ved at færdiggøre et antal anbefalinger, der vil blive offentliggjort inden sommerferien. Her vil der bl.a. være fokus på, hvordan fremtidige spidsbelastningsperioder skal håndteres.

Præhospital

Ny taskforce ventes at komme med 112-anbefalinger medio 2022

Regeringen har nu nedsat den tidligere annoncerede taskforce, der skal styrke robustheden i den telefoniske håndtering af opkald til sundhedsberedskabet via 112 på tværs af regionerne. Taskforcen skal bidrage til, at alle borgere kan føle sig trygge ved, at de kan få hurtig kontakt til regionernes AMK-vagtcentraler, og at der hurtigt afsendes en ambulance, når der er brug for det. Der følger dog ikke nogen penge med. 

Præhospital

Region: Kaos med 112-opkald har ikke kostet liv

De mange tilfælde i sommermånederne, hvor Region Hovedstadens AMK-vagtcentral ikke havde kapacitet til at modtage 112-opkald fra alarmcentralerne, har ikke kostet menneskeliv eller i øvrigt haft alvorlige sundhedsfaglige konsekvenser. Det konkluderer regionen efter en gennemgang af 588 hændelser fra sommermånederne.

Præhospital

Læs sundhedsministerens tale fra samråd om 112-problemer

I sidste uge var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldt i samråd i Folketinget om de store problemer på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral. På samrådet understregede ministeren, at han ser med stor alvor på situationen på Region Hovedstadens vagtcentral, og at de historier, som er blevet bragt i medierne, har bekymret ham. Her kan du læse hele Magnus Heunickes tale.

Præhospital

Samråd i Folketinget om problemer med 112-opkald

Folketingets Sundhedsudvalg har kaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd tirsdag. Her skal sundhedsministeren redegøre for, hvorfor livsvigtige alarmopkald ikke besvares på Region Hovedstadens 112-vagtcentral. Udvalget har også bedt ministeren redegøre for problemer med, at der ikke er nok ambulancer.

Præhospital

Stor forskel i antallet af mistede 112-opkald i regionerne

Det er ikke kun Region Hovedstaden, som har problemer med mistede 112-opkald. I næsten alle regionerne har man således set en stigning i år, men dog på et væsentligt lavere niveau end i Region Hovedstaden. Samtidig er der stor forskel på regionernes procedurer – f.eks. sker der i Region Midtjylland viderestilling til vagtcentralens læge eller tekniske disponenter, hvis der ikke er en ledig sundhedsfaglig visitator, og derfor har regionen stort set ingen mistede opkald.