Når de nye ambulancekontrakter i Region Hovedstaden træder i kraft i 2016, vil der være skærpede krav til ambulanceoperatørernes brug af redderelever. I hvert af de seks delområder, som det igangværende udbud er opdelt i, skal operatørerne således forpligte sig til, at der mindst anvendes to redderelever.
Selv om ambulancebehandlere jævnligt fungerer som ledere af den præhospitale indsats på større skadesteder, indtil en koordinerende læge er fremme, er det ikke hensigtsmæssigt at tilbyde en indsatslederuddannelse til ambulancebehandlere. Sådan lyder meldingen fra Sundhedsstyrelsen under henvisning til, at indsatslederuddannelsen er langvarig og krævende.
Organisationen Dansk Ambulance Råd har startet en underskriftsindsamling for en forbedring af den nuværende ambulanceredderuddannelse. Ifølge Dansk Ambulance Råd skal underskriftsindsamlingen anvendes til at vise politikerne på Christiansborg og i regionerne, hvor stor tilslutning der er til, at uddannelsens indhold forbedres og at uddannelsens varighed ændres, så der bliver tale om en samlet videregående uddannelse.
I mange år har man i den danske ambulancetjeneste benyttet spineboard og halskrave til immobilisering af patienter. Men de mange års erfaringer, som efterhånden er opsamlet, viser også, at der har været hændelser, hvor immobilisering ikke har gavnet patienten – og i nogle tilfælde direkte har påført patienten skader, særlig i forbindelse med samtidigt hovedtraume. Det har fået regionernes præhospitale ledere og bestyrelsen for PHTLS Danmark til at gøre de relevante lægefaglige selskaber opmærksomme på, at der er et behov for en revision af retningslinjerne.
Sidste år fik i alt fem ambulancefolk med en udenlandsk uddannelse anerkendt deres uddannelse efter de danske regler. Det er tre flere end året får. Også en enkelt brandmand fik i 2012 anerkendt en udenlandsk brandmandsuddannelse af Beredskabsstyrelsen, mens Energistyrelsen anerkendte en udenlandsk uddannelse som brandmand på offshoreanlæg.
På det seneste har der fra flere sider været forslag om at styrke redderuddannelsen, men det kommer næppe til at ske. De to ministerier, som er ansvarlige for uddannelsen, slår i hvert fald fast, at der hverken er planer om at samle uddannelsen på én uddannelsesinstitution eller give uddannelsen en længde, der svarer til andre videregående uddannelser.
Tidligere på måneden betød problemer med hviletidsbestemmelserne, at akutlægehelikopteren fra Karup ikke kunne rykke ud til en tragisk drukneulykke i Farsø. Men der blev ydet en vigtig indsats af den lokale paramedicinerenhed, og det understregede igen vigtigheden af, at der anvendes paramedicinere i det danske akutberedskab – frem for dyre lægeenheder. Det skriver formanden for Dansk Ambulance Råd, Kenneth Lübcke, i dette indlæg.
Når regionerne i den kommende tid atter sender ambulancekørslen i udbud, så vil de vindende ambulanceoperatører muligvis blive forpligtet til overtage eksisterende uddannelsesaftaler med redderelever og til at tage et vist antal nye elever ind. I første omgang vil regionerne dog have belyst, om det juridisk er muligt at gøre elevforpligtelser til en af udbudsbetingelserne.
De fleste regioner satser på paramedicinere som en vigtig del af det præhospitale beredskab, og der er nu uddannet 448 paramedicinere i Danmark. Det viser en opgørelse fra regionerne. Flest paramedicinere er der i Region Hovedstaden, hvor der er blevet uddannet 170 paramedicinere, mens der i Region Sjælland er uddannet 126. Region Midtjylland har færrest paramedicinere.
11 ambulancebehandlere fra Færøerne har som de første fået en uddannelse på samme niveau som danske ambulancebehandlere. Holdet afsluttede i forrige uge den uddannelse, der nu kvalificerer dem til for eksempel at kunne give smertestillende medicin. Det er DAPUC i Silkeborg der har stået for uddannelsen.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo