Præhospital

Rudersdal-Hørsholm ude af ambulancesamarbejde

Efter alt at dømme er det fælleskommunale Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen ikke længere med i en gruppe nordsjællandske kommuners planer om at byde på dele af den ambulancekørsel, som Region Hovedstaden i løbet af i år sender i udbud. Samarbejdet, der har fået navnet Ambulance Nord, har hidtil bestået af kommunerne Gentofte, Fredensborg, Helsingør, Rudersdal og Hørsholm, men i dag afviser Rudersdals borgmester kategorisk, at hans kommune vil gå med i et bud.

Præhospital

Ambulanceoperatører må ikke drive vagtcentraler

Når Region Hovedstaden i 2008 sender ambulancekørselen i udbud, så skal vagtcentraldriften gøres uafhængig af ambulanceoperatørerne. Det indebærer en fundamental ændring af den danske ambulancetjenestes opbygning, og det kan give store problemer for både Falck og Københavns Brandvæsen. Kravene til en uafhængig vagtcentral fremgår af en ny hospitalsplan fra Region Hovedstaden, hvor der bl.a. også lægges op til, at der skal være fire lokationer med lægebiler i regionen.

Præhospital

Enhedslisten: Kommuner og sygehuse skal køre ambulancer

Falck skal have konkurrence fra det offentlige selv, når Region Sjælland i fremtiden skal lave aftale om ambulancekørsel. Det kræver Enhedslistens medlem af regionsrådet, Bruno Jerup. Han foreslår, at de nye storkommuner og sygehusene går sammen om at lave et transportselskab, der kan byde på kørslen i konkurrence med Falck. I dag er den nordlige del af Roskilde Amt det eneste sted i Region Sjælland, hvor Falck har konkurrence, nemlig fra Roskilde Brandvæsens ambulancetjeneste.

Præhospital

Advarer mod kommunal ambulancedrift

Det er en skidt idé, at flere nordsjællandske kommuner vil til at drive ambulancetjeneste. Det mener arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen HTS-A, der er faglig organisation for ledere og personale i servicesektoren. “Når politikere vil lege erhvervsmænd, kan det ende med en ren underskudsforretning, som skal betales over skatten”, siger Henrik Friis, chefkonsulent hos HTS-A. Han har længe beskæftiget sig med kommuner, der driver virksomheder.

Præhospital

Kommuner vil køre ambulancer

I dag står Falck for al ambulancekørsel i Frederiksborg Amt. Men flere kommuner i amtet er gået sammen for at undersøge, om de kan overtage dele af ambulancekørslen, når amtet forsvinder og den nye Region Hovedstaden overtager ansvaret for ambulancekørslen efter nytår. Det er brandvæsenet i Gentofte, der har taget initiativ til de indledende øvelser. Her har man længe kørt ambulance for Københavns Amt – og brandvæsenet ser muligheder i et udvidet ambulanceberedskab.

Præhospital

Amter vil ikke tilgodese små ambulanceoperatører

De små ambulanceoperatører skal ikke regne med, at det kommende udbud af ambulancekørselen i Danmark vil blive tilrettelagt, så det tilgodeser dem. Amtsborgmestrene støtter nemlig en model, hvor ambulancekørselen udbydes i større geografiske områder, og hvor målet er at udbuddet bliver så omfattende, at det kan tiltrække store, udenlandske operatører.

Præhospital

Falck og Amtsrådsforeningen afbryder forhandlinger

Falck og Amtsrådsforeningen har afbrudt forhandlingerne om en ny standardaftale om ambulancekørsel. Det et sket som en direkte følge af forårets kendelse fra Klagenævnet for Udbud, som fastslog, at amterne fremover skal sende ambulancekørselen i udbud. Kendelsen betyder, at amterne ikke længere bare kan forhandle en aftale med Falck – opgaven skal ud i et offentligt udbud.

Præhospital

Amt skrinlægger planer om ambulanceudbud – indtil videre

Vejle Amtsråd har foreløbig skrinlagt planerne om at sende ambulancekørselen i udbud for at finde alternativer til Falck. Dermed er en arbejdsgruppes planer om en ny ambulanceoperatør i amtet fra 1. juli i år lagt i skuffen indtil videre. “Vi har i amtet for tiden ingen deadline for, hvornår der skal komme konkurrenter til Falck ambulancerne”, siger formanden for Vejle Amts sundhedsudvalg, Leif Mørch, til Fagbladet.

Præhospital

Ambulanceudbud: Reaktioner

Hos de amter, som havde bestilt markedsundersøgelse af danske, svenske og tyske ambulanceoperatørers interesse i at byde på ambulancekørsel, er reaktionerne meget forskellige. “Det er umuligt at udlicitere ambulancedriften i Midt- og Vestjylland. Så Falck vil forsat være enerådende på markedet”, siger amtsborgmester Bent Hansen (S) fra Viborg Amt, der også er formand for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg.

Præhospital

Ambulanceudbud: De interesserede entreprenører

I Danmark har PLS Rambøll Management interviewet AmbulanceService, Dansk Ambulance & Sygetransport, Dansk Autohjælp, Den Jyske Kontrolcentral, Københavns Brandvæsen, Roskilde Brandvæsen, SOS-International og Vejle Brandvæsen om deres interesse i ambulance- og vagtcentralopgaverne. AmbulanceService er en virksomhed, som p.t. er under etablering og derfor ikke på nuværende tidspunkt har aktiviteter på ambulanceområdet.