Præhospital

Reddere er frustrerede over Samariten

I den kommende uge vil det være to måneder siden, at Region Sjælland offentliggjorde, at det dengang helt ukendte svenske firma Samariten til næste år skal overtage ambulancekørslen fra Falck. Men i dag er Samariten næsten lige så ukendt som for to måneder siden, for Samariten har ikke ønsket at fortælle om sine planer for ambulancetjenesten. Det har resulteret i stor frustration blandt de reddere, som Samariten ellers er helt afhængig af, når firmaet skal overtage ambulancekørslen. Redderne frygter for deres fremtid og undrer sig over, at der efter to måneder stadig ikke er kommet nogen livstegn fra Samariten.

Præhospital

Falck tjener 10-12 mio. kr. på ambulancekørsel i år

Falcks tab af ambulancekørsel på Sjælland og i Midtjylland kommer til at koste koncernen omkring 350 mio. kr. i årlig omsætning, og det kan gøre det svært for Falck at nå målsætningen om en omsætning på 10 mia. kr. i 2010. Men når det gælder regnskabets bundlinje – overskuddet – så får de tabte kontrakter stort set ingen betydning. I år forventer Falcks således kun at tjene 10-12 mio. kr. på ambulancekørslen, mens det nye og langt mindre forretningsområde for træning til sammenligning ventes at tjene ca. 45 mio. kr.

Præhospital

Samariten kan få det svært på Samsø

Den 1. september 2009 overtager Samariten ambulancekørslen på Samsø. Men det kan vise sig at blive det svenske selskabs største udfordring i Danmark, for Samsø Redningskorps – der har stået for ambulancekørslen siden 1934 – oplyser nemlig, at alle ambulanceredderne fortsætter i redningskorpset, også efter 1. september 2009. I stedet for ambulancekørsel skal redderne udføre redningskorpsets øvrige opgaver, der bl.a. omfatter brandslukning og autohjælp. Dermed risikerer Samariten at skulle rekruttere 10-15 reddere, der skal flytte til Samsø – en vanskelig opgave, da Samsø Redningskorps allerede i dag har svært ved at besætte ledige stillinger i takt med naturlig afgang. Samsø Redningskorps vil i øvrigt opretholde sit ambulanceberedskab i mindst fire måneder efter at Samariten har overtaget ambulancekørslen.

Præhospital

Samsø Redningskorps: Vi er meget kede af det

Siden 1934 har det lille Samsø Redningskorps stået for ambulancekørslen på Samsø. Men det er snart slut, for i forgårs offentliggjorde Region Midtjylland, at svenske Samariten fra næste år overtager driften. Samsø Redningskorps havde selv budt ind på kørslen, men fik den altså ikke. Så derfor var regionens beslutning en bitter at sluge, erkender stationsleder og medejer af redningskorpset, Søren Peter Kjeldahl. “Vi var noget chokerede over det og var meget kede af det. Det var lidt af en mavepumper”, siger han.

Præhospital

Dyrere ambulancekørsel i Region Midtjylland – billigere i Region Sjælland

Da Region Sjælland i sidste måned offentliggjorde resultatet af ambulanceudbuddet, vakte prisniveauet en del opsigt. Samariten viste sig nemlig at kunne løse opgaven billigere end i dag – til trods for, at Samariten skal udføre 10% flere kørsler samtidig med, at der stilles større krav i kontrakten. I Region Midtjylland har billedet da også vist sig at være det stik modsatte: Trods mere intens konkurrence end i Region Sjælland stiger den midtjyske regions omkostninger til ambulancekørsel med 30-40 mio. kr. om året efter udbuddet. Og selv om langt færre ambulancer skal skifte operatør i Region Midtjylland, så erkender formanden for regionsrådet, at beslutningen er truffet med en vis rysten på hånden.

Præhospital

Falck: Vi vil gøre vores til at sikre en smertefri overgang

Region Midtjyllands udbud af ambulancekørslen gik ikke så galt for Falck, som mange i redningskorpset havde frygtet efter Samaritens store sejr i Region Sjælland. Falck skal fortsat stå for ambulancekørslen i halvdelen af de områder, som udbuddet var delt op i, og med 17 stationer vil Falck fortsat være den største ambulanceoperatør i regionen. Falck oplyser, at man vil gøre sit for at sikre en smertefri overgang i de områder, som Falck nu skal overlade til andre operatører.

Præhospital

Responce vil indsætte fremskudte hospitalsenheder og ambulancehelikoptere

Med Region Midtjyllands udbud af ambulancekørslen er der kommet endnu en ny ambulanceoperatør i Danmark: Responce A/S. Selskabet fortæller selv, at de vil sætte en moderne og tidssvarende standard med den sidste nye teknologi og vidensdeling på området. Responce vil således indsætte en ny type ambulancer, som de selv betegner som FHE’er – Fremskudte Hospitals Enheder. Ifølge Responce er disse ambulancer udstyret med banebrydende teknologi og logistiksystemer indenfor det præhospitale område. Responce er også parat til at indsættelse egne ambulancehelikoptere – når regionerne altså er klar.

Præhospital

Falck mister ambulancekørsel i halvdelen af Region Midtjylland – Samariten og Responce overtager

Samariten skal fra september 2009 drive ambulancetjenesten i områderne Samsø, Viborg og Århus, det hidtil ukendte Responce skal varetage opgaven i Horsens og Falck beholder Herning, Holstebro, Randers og Djursland. Det er resultatet af Region Midtjyllands udbud, som også indebærer et farvel til to mindre ambulancetjnenester, REKO og Samsø Redningskorps, der ikke længere skal køre ambulancer for regionen. Den liggende sygetransport er uafklaret – her vil regionen indlede forhandlinger med Falck for at fastslå, om der skal indgås kontrakt med redningskorpset eller om det bedre kan betale sig at hjemtage opgaven.

Præhospital

3F-forhandler: Jeg håber, at Samariten har forstået budskabet – ellers ser det sort ud for dem

I dag mødes forhandlere fra 3F og Samariten for at drøfte de fremtidige overenskomstforhold for de ca. 400 reddere i Region Sjælland. Men ifølge 3F bliver det et kort møde, for Samariten skal ikke forvente at få en særligt tilpasset overenskomst – Samariten har ifølge 3F kun mulighed for at tilslutte sig den eksisterende brancheoverenskomst. 3F afviser også, at der kan blive tale om at bemande ambulancerne med de otte mand, som Samariten ønsker. “Vi kan ikke give dem en anden overenskomst, fordi de regner forkert. Der er vi meget faste i kødet på”, siger forhandlingssekretær Søren Andersen og tilføjer: “Jeg håber, at de har forstået budskabet. Ellers ser det sort ud. Ikke for os, men for Samariten”.

Præhospital

Udskældt socialdemokrat siger undskyld til reddere

Socialdemokraternes politiske ordfører i Region Sjælland, Tommy Kamp, har de seneste dage fastholdt, at han ikke ville sige undskyld for sine udtalelser om reddernes overenskomst – udtalelser, som redderne har betegnet som uhørte. Nu har Tommy Kamp imidlertid skiftet mening, og han siger undskyld til redderne, og samtidig siger han, at han godt forstår, at de er vrede.