Præhospital

Responce har ansat de første reddere

Horsens-områdets kommende ambulanceoperatør, Responce, har nu ansat de første to af de ca. 100 ambulancereddere, som selskabet skal bruge til at bemande 12 ambulancer fra 1. december 2009. Begge de nye reddere kommer fra Falck, og indtil videre har der ifølge Responce været stor interesse for de informationsmøder, som selskabet har arrangeret.

Præhospital

Responce har nu overenskomst med 3F

Borgerne i Horsens og omegn kan nu begynde at indstille sig på, at nye ambulancer fra firmaet Responce indtager vejene. Det lille firma har netop skrevet under på en overenskomst med 3F”s transportgruppe. Og det betyder, at 3F nu dropper den varslede konflikt mod selskabet. Reddere, der ønsker arbejde hos Responce fra efteråret, kan dermed se frem til betaling og øvrige forhold, der lever op til den normale standard på området.

Præhospital

Ambulanceudbud var en succes

Selv om svenske Samariten måtte opgive at køre ambulancer i Danmark, så kalder en tidligere kontorchef i Konkurrencestyrelsen udbudsrunden for en succes, fordi regionerne for første gang fik andre spillere end Falck på banen. Han mener, at den første udbudsrunde giver et godt grundlag for fremtidige udbud.

Præhospital

Region Sjælland gør nyt forsøg med ambulanceudbud

Opgaven med at køre ambulancer efter 1. februar 2010 i størstedelen Region Sjælland er i dag sendt i nyt udbud af regionsrådet. Der er frist frem til den 26. maj for at afgive tilbud. Roskilde Brandvæsen fik tildelt opgaven med at køre ambulancer i den nordøstlige del af regionen i den første udbudsrunde, og det ændrer det nye udbud ikke på. Udbuddet omfatter resten af regionen, og her har Region Sjælland indgået aftale med Falck om at fortsætte med ambulancekørslen i de fem øvrige ambulanceområder til og med januar næste år.

Præhospital

Fyringer af ambulancefolk trukket tilbage

Københavns Brandvæsen har trukket en bebudet fyring af ambulancefolk tilbage. Det sker, fordi Region Hovedstaden har bedt brandvæsenet om at køre den liggende sygetransport for regionen frem til 1. februar næste år. Efter en udbudsrunde af den akutte ambulancekørsel i regionen stod Københavns Brandvæsen ellers til at skulle nedlægge hele sin ambulancetjeneste, og knap 170 ansatte blev varslet afskediget. Senere blev 60-65 arbejdspladser sikret, da det svenske firma Samariten måtte opgive at køre den del, man havde vundet ved udbuddet. I stedet bad regionen Københavns Brandvæsen om at løse denne opgave.

Præhospital

FOA: Tid til selvransagelse i regionerne

Erfaringerne fra de mildest talt meget kaotiske udbudsrunder bør nu samles op, og det bør give anledning til selvransagelse og til at der tages helt andre hensyn næste gang, der skal udbydes ambulancedrift – hvis opgaven overhovedet skal udbydes igen. Sådan lyder opfordringen fra FOA, der mener, at der er begået klare fejl i flere regioner og at udbuddets opbygning har gjort det nærmest umuligt at få reel konkurrence.

Præhospital

3F: Politikere spreder myter om Samaritens farvel

Efter det fejlslagne udbud af ambulancekørslen i Region Sjælland har regionspolitikerne søgt at placere skylden hos 3F, Dansk Industri og Falck – og samtidig har politikerne frikendt sig selv for alt ansvar. Men fagforeningen 3F betegner nu politikernes forklaringer som “myter i metermål”, og ifølge 3F burde politikerne indse, at de simpelthen valgte et tilbud, som ikke hang sammen.

Præhospital

Fyringer af ambulancefolk udsat en måned

De varslede fyringer af ambulancereddere i Københavns Brandvæsen er udsat en måned, mens brandvæsenet prøver at skaffe arbejde til så mange reddere som muligt. ”Jeg har stillet mig selv den opgave at bruge måneden på at finde ud af, hvilke muligheder, der er for at bevare så mange arbejdspladser som muligt”, siger brandchef Jan Axlev. Omkring 100 reddere risikerer fortsat at miste deres arbejde.

Præhospital

Politikere: Vi advarede regionen mod Samariten

Forud for Region Sjællands beslutning om at overlade ambulancekørslen til Samariten havde mange fagfolk advaret mod beslutningen. Men også blandt regionspolitikerne var der skepsis, og to politikere stemte mod beslutningen. Både den nu tidligere socialdemokrat Lennard B. Nielsen og den konservative Anne Skov Hansen bad tilbage i september sidste år de politiske kollegaer om at udskyde beslutningen, indtil man vidste hvordan Samariten kunne være 100 mio. kr. billigere end Falck.