Præhospital

Politikere vil måske genoverveje beslutning om ambulanceudbud

Skal det fastholdes, at ingen operatør må få mere end 60% af ambulancekørslen i Region Hovedstaden? Også selv om ambulanceoperatøren faktisk har givet det bedste og billigste tilbud på resten af kørslen? Og er en hjemtagning af ambulancekørslen realistisk efter erfaringerne med hjemtagningen af lægevagten? De spørgsmål skal regionspolitikerne i dag tage stilling til.

Præhospital

Falck har taget over i Roskilde

Ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner varetages nu af Falck, der har etableret tre stationer i det nye dækningsområde. De ene af stationerne er overtaget fra Roskilde Brandvæsen, mens Falck har etableret en ny station i Roskilde, hvor der ud over ambulancekørsel også skal udføres andre Falck-opgaver.

Præhospital

Embedsmænd blev underkendt af politikere i sag om ambulanceudbud

Embedsmændene i Region Sjælland blev endnu engang underkendt af regionspolitikerne, da der i denne uge skulle tages stilling til den fremtidige strategi for udbuddet af ambulancekørslen. Politikerne sagde nej til embedsmændenes ønske om at hjemtage ambulancekørsel, og samtidig valgte de en model, som ifølge embedsmændene gør samarbejdet mellem sygehuse og ambulancetjenester vanskeligere.

Præhospital

Ny kontrakt: Samsø Redningskorps skal indkøbe to nye ambulancer

Efter Region Midtjyllands ambulanceudbud er det fortsat Samsø Redningskorps, som skal stå for ambulancekørslen på øen. Men beredskabet på Samsø skal som led i den nye kontrakt ændres på flere punkter. Største nyhed er, at der skal indkøbes to nye ambulancer, heraf en XL-ambulance til overvægtige patienter. Desuden skal alle ambulancer udstyres med trappetjenere. Og så skal Samsø Redningskorps fortsat kunne indsætte op til fire ambulancer på øen, hvis behovet opstår.

Præhospital

Stor glæde og tilfredshed hos Falck

Nyheden om, at Falck fortsat skal køre ambulancekørsel i langt størstedelen af Region Midtjylland, har udløst stolthed og glæde hos Falck, der også efter 1. december 2014 skal bemande ambulancerne i delområderne Randers-Djursland, Holstebro-Viborg, Herning-Silkeborg og Aarhus. Samtidig afslører Falck, at redningskorpset ikke har budt på ambulancekørslen i Horsens-området, hvor Falck således ikke gik i kamp med Responce.