Præhospital

Læger fremlægger endnu to cases: Kun helikopterhjælp reddede patienterne

Lægerne i Region Sjælland har nu fremlagt endnu to cases, som efter deres mening understreger, at læger ikke kan undværes i det præhospitale beredskab. I begge tilfælde fik patienterne i første omgang behandling af paramedicinere, men problemet er – ifølge lægerne – at patienterne i virkeligheden havde behov for en læges kompetencer. I de konkrete tilfælde fik begge patienter dog lægehjælp, men kun fordi akutlægehelikopteren blev tilkaldt. Den kom imidlertid i allersidste øjeblik – og var blot det mindste gået galt, var patienterne med største sandsynlighed døde. I begge tilfældene betød tidsfaktoren dog en forværring for patienten.

Præhospital

Sundhedsstyrelsen vil ikke undersøge dødsfald i sjællandsk akutberedskab

Sundhedsstyrelsen vil ikke foretage en undersøgelse af de sager, hvor læger i Region Sjælland mener, at patienter er døde eller har fået en mindre optimal behandling på grund af regionens nye akutberedskab, hvor der ikke længere indgår læger. Det står klart efter at møde mellem Sundhedsstyrelsen og Region Sjælland, hvor styrelsen slog fast, at det ikke er dens opgave at gå ind i konkrete sager. Derimod vil Sundhedsstyrelsen på baggrund af en orientering om sagerne overveje, om der er behov for yderligere vejledning og rådgivning til regionen.

Præhospital

Sjællandske læger fremlægger tre nye cases

Lægerne i Region Sjælland fortsætter med at fremlægge cases, hvor de mener, at Region Sjællands nye struktur i det præhospitale beredskab har medført, at patienterne har fået en dårligere behandling. De seneste tre cases handler om situationer, hvor lægerne mener, at manglen på akutlægebiler har resulteret i fatale forsinkelser, fordi en akutlæge ville kunne have sikret, at den korrekte behandling var startet tidligere.

Præhospital

Læger kan godt stoppe udsigtsløse genoplivningsforsøg telefonisk

Det er en helt normal procedure i hele landet, at en paramediciner har telefonisk kontakt med en læge i situationer, hvor paramedicineren vurderer, at genoplivningsforsøg er udsigtsløse. Efter en beskrivelse af patientens status kan lægen så beslutte, at behandlingen skal indstilles, oplyser Dansk Paramedicinsk Selskab, der derfor undrer sig over, at en læge i Region Sjælland har kritiseret en paramediciner, som har fulgt netop den procedure. Og både Dansk Paramedicinsk Selskab og 3F undrer sig i stigende grad over lægernes fremgangsmåde med at fremsætte anonym kritik i medierne.

Præhospital

Kritik: Paramediciner handlede forkert ved at tilkalde læge

En konkret indsats efter et alvorligt trafikuheld blev unødigt kaotisk og ressourcekrævende, fordi der ikke var en akutlæge til stede. Sådan lyder den lægelige vurdering af indsatsen, som lægerne nu føjer til listen over cases, hvor de selv mener, at Region Sjællands beslutning om at afskaffe akutlægebilerne har givet en dårligere indsats. I den seneste case kritiseres en paramediciner for at have forsøgt at få den vagthavende AMK-læge til at erklære et trafikoffer for dødt over telefonen, ligesom det var imod alle regler, når en læge fra nærmeste sygehus efterfølgende blev tilkaldt for at erklære offeret dødt.

Præhospital

Debat: Ambulancer er for vigtige til fagkrig

Konstruktive bidrag til at forbedre den præhospitale indsats til gavn for borgerne – og ikke til gavn for særlige faggrupper – ville være at foretrække fremfor den nuværende debat. Det skriver formanden for teknik- og servicesektoren i FOA, Reiner Burgwald, i dette debatindlæg, hvor han efterlyser lægernes bud på, hvordan man kan forbedre den præhospitale indsats.

Præhospital

Tre ambulancesager lander på sundhedsministerens bord

Den fungerende sundhedsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), vil i den kommende tid i høj grad skulle beskæftige sig med det præhospitale beredskab. Folketingsmedlemmer har nemlig rejst tre sager om vidt forskellige dele af beredskabet, og de sager havner nu på ministerens bord. Hun skal således tage stilling til paramedicinere i Region Sjælland, brug og uddannelse af nødbehandlere samt ekspedition af 112-opkald.

Præhospital

Formænd for reddere og læger mødes for at drøfte samarbejde

Efter en uge, hvor spørgsmålet om kvaliteten af lægers og paramedicineres præhospitale indsats har trukket store overskrifter, vil formanden for Reddernes Landsklub og formanden for Lægeforeningen nu mødes for at drøfte samarbejde mellem de to faggrupper. Samtidig understreger Lægeforeningen igen, at lægernes kritik ikke er rettet mod paramedicinerne, men mod Region Sjællands beslutning om at fjerne lægebilerne.

Præhospital

Paramedicinere: Det er lægernes egen skyld

Lægers påstande om, at det nye præhospitale setup i Region Sjælland, hvor der satses på paramedicinere, skulle have kostet fem liv, er udtryk for skræmmepolitik. Det mener paramedicinernes organisation, Dansk Paramedicinsk Selskab, som tager afstand fra lægernes påstande. Lægerne mener, at problemet især er, at paramedicinerne ikke er uddannede til at håndtere fremmedlegemer i luftvejene samt varetage intubation i forbindelse med genoplivning, men paramedicinerne påpeger, at paramedicinerne meget gerne vil have de kompetencer – men at modstand fra netop lægerne har forhindret, at paramedicinerne får den ekstra uddannelse.

Præhospital

Reddere: Vi slår ikke patienter ihjel

Der er intet, der tyder på, at paramedicinerne har begået fejl i de 17 cases, som en gruppe læger i går brugte som argument for at genindføre lægebemandede akutbil i Region Sjælland. Det mener Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, der understreger, at der i de lægelige tilbagemeldinger i ambulancejournalerne ikke er påpeget fejl.