Ambulanceklager
Reddere handlede i strid med retningslinjer ved spædbarns død
Det var i strid med de gældende retningslinjer, da to ambulancereddere fra Falck i september afsluttede behandlingen af et to måneder gammelt spædbarn i Svendborg uden at bringe barnet til sygehuset. Det konkluderer Region Syddanmark, som fremhæver, at redderne ikke selvstændigt må afslutte en behandling på stedet. Den ansvarlige ambulancebehandler er blevet frataget sin behandlerkompetence, og der er også igangsat andre initiativer, som får sundhedsministeren til at konkludere, at der ikke er behov for initiativer fra hendes side.
Region retter kritik mod reddere efter ambulanceforvirring på landevejen
Det er beklageligt, at to ambulancereddere fra Falck tilsyneladende blev usikre på, hvilket sygehus en patient skulle køres til, da de tidligere på måneden rykkede ud til en vestjysk patient. Sådan lyder vurderingen fra Region Midtjylland, der blandt andet kritiserer redderne for at have holdt stille i seks minutter, mens de forsøgte at få afklaret, hvilket sygehus, som de skulle køre til.
Afviser kritik af ambulanceudrykning på regionsgrænse
I sidste måned skrev Ekstra Bladet om en ambulanceudrykning, hvor en bevidstløs patient var blevet flyttet mellem to ambulancer, fordi det viste sig, at han var kommet til skade på den forkerte side af grænsen mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden. Men ifølge en redegørelse fra de to regioner indeholdt artiklen en række faktuelle fejl.
Reddere og region sår tvivl om troværdigheden af hård ambulancekritik
Det var en stærkt kritisk og forurettet Janni Jacobsen, som mandag angreb Falck og Region Midtjylland, efter at der var blevet gennemført et vagtskifte på den ambulance, som transporterede Janni Jacobsens 3-årige datter til sygehuset. Ifølge Janni Jacobsen bragte vagtskiftet hendes datters helbred i fare. Men en ny redegørelse fra Region Midtjylland sår tvivl om troværdigheden af kritikken. Ifølge Region Midtjylland og redderne på ambulancen var det nemlig efter aftale med Janni Jacobsen, at vagtskiftet blev gennemført. Og det var også efter aftale mellem vagtcentralen og Janni Jacobsen, at ambulancen ikke kørte med udrykning.
Epilepsiforening: Vagtskifte var at spille hasard med patientens liv og helbred
Region Midtjylland og Falck spillede hasard med den 3-årige Mathildes helbred, da der blev gennemført et vagtskifte, mens Mathilde – der havde et epilepsianfald – og hendes mor i ambulance var på vej til sygehuset. Det mener Dansk Epilepsiforening, som er forarget over vagtskiftet og nu vil kontakte Region Midtjylland for at undgå gentagelser.
Kritik af vagtskifte under ambulancetur
Da en 3-årig pige med et epilepsianfald var på vej til sygehuset i en ambulance, så kørte ambulancen ikke den direkte rute til sygehuset i Skejby. I stedet kørte de to reddere til Falck-stationen i Højbjerg, hvor der blev foretaget vagtskifte, mens den 3-årige og hendes mor ventede i ambulancen. Moren er rystet, men Region Midtjyllands driftschef fortæller, at vagtskiftet skete efter en vurdering på AMK-vagtcentralen, og at det kun gav en forsinkelse på fire minutter.
Ambulance måtte køre på cykelstien ved drukneulykke
Kraftig trafik var medvirkende til, at der gik 9:27 minutter, inden ambulancen var fremme ved en drukneulykke ved Amager Strandpark. Ambulanceredderne skønner, at trafikken forsinkede ambulancen med ca. 3 minutter, og undervejs til strandparken måtte ambulancen køre på cykelstien, fordi biler, der holdt på begge sider af vejen, gjorde det vanskeligt at komme frem.
Region og avis i strid om 112-opkald
I juni bragte Politiken en artikel om et alvorligt kvæstet voldsoffer, som måtte vente en time på ambulancen – angiveligt fordi Region Hovedstadens AMK-vagtcentral i første omgang afviste at sende en ambulance. Men Region Hovedstaden sætter efter en undersøgelse spørgsmålstegn ved dele af Politikens artikel, for på Rigshospitalet, hvortil patienten blev bragt, kan man ikke genkende Politikens beskrivelse af patientens skader. Men Politiken fastholder, at beskrivelsen er korrekt – og er baseret på patientens hospitalsjournal.