Brandvæsen

Brandværn nedlægger sig selv

Den 1. februar 2015 er det endegyldigt slut med det frivillige brandværn i Aller. Efter 113 år har brandværnet besluttet at nedlægge sig selv på grund af akut mangel på frivillige brandfolk i lokalområdet. De tilbageværende brandfolk vil dog kunne fortsætte i nabobrandværnet i Tyrstrup, som der i forvejen er et tæt samarbejde med.

Brandvæsen

Mandskabsmangel fører til lukning af brandværn

Efter 113 år er det frivillige brandværn i Aller ved Kolding formentlig på vej mod en lukning. Årsagen er, at det er blevet for svært at skaffe nye brandfolk, og dermed kniber det i stigende grad med at overholde brandværnets kontrakt med Kolding Kommune. I denne uge skal de 11 tilbageværende brandfolk derfor tage stilling til, om brandværnet skal nedlægge sig selv.

Brandvæsen

Endnu et brandværn har problemer med at overholde brandslukningsaftale

Det er ikke kun i Sønderborg Kommune, at de frivillige brandværn på grund af rekrutteringsproblemer har svært ved at overholde kravene til udrykningstider. Også Aller Frivillige Brandværn i Kolding Kommune har nu måttet meddele kommunen, at brandværnet ikke længere kan opfylde de forpligtelser, som følger af den brandslukningsaftale, der er indgået mellem brandværn og kommune. Problemet er størst i dagtimerne på hverdage, hvor brandværnet både mangler holdleder og chauffører med stort kørekort.

Brandvæsen

Brandværn strides om slukningsområder

Når branden og ulykken opstår, samarbejder brandværnene i Christiansfeld Kommune om opgaverne. Men de er ikke enige om, hvilke områder de skal dække. De to små værn i Stepping og Aller vil have et større område at dække, men det ønsker de to store værn i Fjelstrup og Tyrstrup ikke at ændre på nu.