Til marts næste år får Sverige et landsdækkende supplement til alarmnummeret 112. Det nye nummer, 113 13, skal anvendes ved alvorlige ulykker og krisesituationer, hvor borgerne kan ringe til nummeret for at få information om den aktuelle situation, ligesom beredskabet via nummeret kan indhente information fra borgerne om, hvordan ulykken eller krisesituationen udvikler sig.
Efter indførelsen af sundhedsfaglig visitation af 112-opkaldene må alarmoperatøren på politiets alarmcentral ikke lytte med på 112-opkald, når først opkaldene er viderestillet til regionernes AMK-vagtcentraler. Det er et problem for politiet, fordi politifolkene dermed ikke længere kan foretage en vurdering af, om der reelt er tale om en voldssag, hvor politiet skal rykke ud. For snart et år siden lovede sundhedsministeren, at der snart ville komme en løsning, men der er ikke sket noget, og derfor skal ministeren nu i samråd i Folketinget.
Sidste år indførte regionerne sundhedsfaglig visitation, hvor 112-opkald nu vurderes af sundhedsfaglige medarbejdere, især sygeplejersker. Men kommunikationen har udviklet sig til at være en stor udfordring i den nye organisation, viser en undersøgelse fra Region Sjælland. Når de sundhedsfaglige visitatorer på AMK-vagtcentralen i Slagelse skal overbringe beskeder til de tekniske disponenter, der afsender ambulancerne, sker det ved at sige det ud i lokalet, og i flere konkrete tilfælde har det resulteret i, at udrykninger sendes til forkerte adresser. Samtidig oplever medarbejderne på vagtcentralen, at operatørerne på politiets alarmcentral er fornærmede over at have mistet visitationsopgaven – og at de reagerer ved at viderestille alt for mange opkald til vagtcentralen.
Onsdag blev Storebæltsberedskabet aktiveret med en melding om, at et godstog stod i flammer i den nordlige Storebæltstunnel. Alarmen gik til brandvæsenets indsatsleder, 20 brandfolk fra Korsør og Nyborg samt brandfolk i Slagelse, Sorø, Skælskør og København. Alarmen viste sig imidlertid at være en fejl på politiets alarmcentral i Slagelse, hvor en politimedarbejder var ved at undervise kollegaer i alarmeringssystemet. Da en alarm skulle simuleres, kom politimedarbejderen imidlertid til at afsende en rigtig alarm. Fejlen viste sig dog at være held i uheld, for den afslørede et problem hos Falck, der ikke fik alarmeret brandfolkene i Nyborg.
Der var formentlig tale om Danmarkshistoriens længste 112-opkald, da Københavns Brandvæsens alarmcentral lørdag blev ringet op af en mand, som var fanget i en skorsten på Frederiksberg. Den 27-årige mand havde undladt at tage sin medicin i flere dage og i stedet taget amfetamin, og det fik ham til at kravle ned i skorstenen, hvor han sad fast. Det lykkedes ham at ringe 112 fra en medbragt mobiltelefon, men da han ikke vidste, hvor skorstenen befandt sig, varede telefonsamtalen med alarmcentralen fire timer.
Personale på vagt- og alarmcentraler, der modtager alarmopkald, har ofte symptomer på posttraumatisk stress, viser en amerikansk undersøgelse. Ifølge undersøgelsen oplever alarmoperatørerne en stor følelsesmæssig belastning ved omkring en tredjedel af alarmopkaldene vedrørende alvorlige ulykker og sygdom, og 3,5 procent af alarmoperatørerne har så alvorlige symptomer, at der er tale om posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).
Københavns Kommunes tre døgnåbne vagtcentraler – herunder Københavns Brandvæsens alarm- og vagtcentral – flytter formentlig sammen, så der etableres en kæmpe-vagtcentral i nye lokaler på Enghavevej på Vesterbro. I første omgang skal vagtcentralerne blot have fælles lokaler, men på sigt er der mulighed for, at de lægges sammen. Projektet vil kræve en investering på 23 mio. kr., men til gengæld vil der kunne spares omkring 2,8 mio. kr. om året.
Når politiet anvender de såkaldte teleobservationer for at spore kriminelles færden, kan en mobiltelefons geografiske position spores med ganske stor nøjagtighed – og væsentligt større nøjagtighed end det celle-ID-system, som alarmcentralerne i dag anvender for at stedbestemme 112-opkald. Derfor overvejes det at anvende samme teknologi på alarmcentralerne, men det vil formentlig kræve store investeringer hos teleselskaberne.
Processen med at finde en valid adresse, når der er ringet 112 om akut sygdom eller tilskadekomst, kan godt opleves som langvarig. Det erkender Rigspolitiet på baggrund af en række sager fra Nordjylland. Men politiet understreger, at der kan gå værdifuld tid tabt, hvis alarmcentralen ikke kan videregive en valid adresse, for så risikerer man, at ambulancen sendes i den forkerte retning eller skal gennemkøre et større område for at finde den tilskadekomne.
Sidste år blev der indført sundhedsfaglig visitation ved 112-opkald, men den nye ordning har vist sig at give problemer for politiet. I dag skal alle 112-opkald om sygdom og tilskadekomst nemlig viderestilles til regionernes AMK-vagtcentraler, men reglerne om sundhedspersonalets tavshedspligt gør, at alarmoperatøren på politiets alarmcentral ikke må lytte med på opkaldet, når først det er viderestillet. Dermed kan politiet ikke længere foretage en vurdering af, om der reelt er tale om en voldssag. Men nu bebuder Justitsministeriet og Sundhedsministeriet, at de to ministerier snart har en løsning på problemet.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo