Efter tre års drift med de danske akutlægehelikoptere, sættes der nu fokus på, hvilke patienter de flyver til og hvilken forskel det gør for patienterne. Det sker i et nyt forskningsprojekt, som støttes af Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Fond og Den Landsdækkende Akutlægehelikopters forskningspulje.
Lørdag rettede fire overlæger, der er tilknyttet de nuværende tre akutlægehelikoptere, kritik mod beslutningen om at udvide ordningen med en fjerde helikopter, der skal placeres i Nordjylland. Ifølge overlægerne er det en beslutning, der er baseret på populisme eller truffet på uvidenhed, men det afviser sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i dette debatindlæg.
Finansloven for 2018 er på plads, og med aftalen øremærkes midler til flere sundhedsområder. Ifølge Danske Regioner er det særlig positiv, at endnu en akuthelikopter bliver føjet til de nuværende tre, som udgør en vigtig del af det danske akutberedskab. Udvidelsen glæder Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner.
Den landsdækkende ordning med akutlægehelikoptere bliver udvidet, så de nuværende helikoptere i Skive, Billund og Ringsted suppleres med en ny helikopter, som får base i Nordjylland. Prisen bliver 45 mio. kr. om året, men helikopteren skal i udbud – og derfor ventes den først i drift fra 1. januar 2019.
Hvert minut tæller, når alvorligt tilskadekomne mennesker transporteres på tværs af Danmark for at lande på Rigshospitalets helikopterlandingsplads, også kaldet Helipad. Som noget nyt kan beredskabernes helikopterpiloter koordinere deres indflyvning og afsætning af patienter via radionettet SINE, og det sikrer hurtigere hjælp til de hårdt sårede patienter – især ved større ulykker, hvor flere patienter skal flyves til Rigshospitalet på samme tid.
Patienter, der har haft brug for akutlægehelikopteren, er for første gang blevet spurgt om deres oplevelse. Brugerundersøgelsen tegner et billede af yderst tilfredse patienter. Langt de fleste patienter oplever således, at helikopterlægen og den øvrige besætning udfører den akutte hjælp på en rolig og meget kompetent måde, der betyder, at de føler sig trygge trods de ofte livstruende omstændigheder.
Selv om der på finansloven for 2016 blev afsat 20 mio. kr. til at styrke det præhospitale beredskab i yderområderne, så kommer borgerne ikke til at opleve et styrket beredskab. Sundhedsministeren har nemlig valgt at fordele pengene til to eksisterende akutlægebiler, der altså blot videreføres som hidtil. Yderligere 1,5 mio. kr. går til akuthjælperordningerne i de fem regioner.
De danske regioner overtrådte udbudslovgivningen, da de i 2013 indgik kontrakt med Norsk Luftambulanse om drift af de tre danske akutlægehelikoptere. Det har Østre Landsret afgjort i en sag, som havde baggrund i en klage fra det svenske firma Scandinavian MediCopter. Afgørelsen får ikke indflydelse på helikopternes drift, men Scandinavian MediCopter vil kunne kræve erstatning.
Det danske lægehelikopterberedskab, som siden 2014 har været landsdækkende med tre helikoptere, er nu blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. De fem regioner, der driver helikopterne i fælleskab, er stolte over blåstemplingen, som skete i første forsøg og omfatter ordningen og operatøren Norsk Luftambulanse.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo