Hvis det kun er manglende GPS-oplysninger om f.eks. el-ledninger, der forhindrer de kommende lægehelikoptere i at flyve om natten, så kan problemet sagtens løses i god tid inden helikopterne sættes i drift. Faktisk kan det nødvendige datasæt til GPS-navigationssystemer skabes på bare to-tre måneder, og det vil endda være en økonomisk overkommelig opgave.
Det er “Kejserens nye Klæder” at indføre nyt civilt dansk helikopterberedskab, når vi har et beredskab i flyvevåbnet, og samfundet risikerer dermed at spilde millioner på ekstra helikopterberedskab. Det skriver Mads Klokker, der overlæge ved flyvemedicinsk klinik på Rigshospitalet, i et debatindlæg i Dagens Medicin. Han mener, at man i stedet skulle udnytte de eksisterende redningshelikoptere, som nærmest omkostningsfrit ville kunne varetage opgaverne.
Danmark bør have fire lægehelikoptere, som skal bemandes med læger, ambulancebehandlere og eventuelt sygeplejersker. Helikopterne skal placeres på eksisterende lufthavne, men de skal disponeres centralt fra een AMK og de skal have en fælles disponeringsvejledning for alle transporttyper. Det anbefaler Sundhedsstyrelsen i et nyt oplæg til fremtidens akutberedskab.
Den primære opgave for Forsvarets redningshelikoptere er at udføre søredningsopgaver, og helikopterne størrelse gør desuden, at de ikke kan fungere som egentlige lægehelikoptere i det civile, præhospitale beredskab. Så Forsvaret kan ikke uden videre udføre lægehelikopterflyvning for regionerne. Men Forsvaret stiller gerne sin ekspertise og erfaring til rådighed for en dialog om, hvordan det fremtidige lægehelikopterberedskab skal opbygges. Det oplyser Forsvaret.
På et møde i Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg torsdag har amterne besluttet, at der indenfor maksimalt to år skal oprettes en landsdækkende lægehelikoptertjeneste. Lægehelikopterne skal formentlig stationeres i Aalborg, Århus, Odense og København, hvorfra de skal kunne bringe alvorligt tilskadekomne til de fire traumecentre.
Reddernes Landsklub og Dansk Ambulance Råd har i fællesskab udarbejdet et notat om nogle af konsekvenserne ved indførelse af lægebemandede helikoptere i Danmark. Ifølge notatet er det ikke sikkert, at et system med lægehelikoptere vil blive en ubetinget succes, og de to organisationer anbefaler, at man gennemfører et grundigt udredningsarbejde før beslutningen om at indføre lægehelikoptere træffes.
Flyvevåbnets redningshelikoptere kan klare langt flere opgaver for det danske sygehusvæsen, end det hidtil har været tilfældet. Derfor betragter chefen for Flyvevåbnets Redningscenter, major Ove Urup-Madsen, det som overflødigt at investere 80 millioner årligt i nye, lægebemandede helikoptere. Han mener, at de mange millioner ville gøre mere gavn, hvis de blev investeret i flere ambulancer.
Falck hilser beslutningen i amternes sundhedsudvalg om at arbejde for en dansk lægehelikoptertjeneste velkommen. Falck har på forhånd sikret sig, at korpset kan komme i betragtning som operatør, når det besluttes at etablere en dansk lægehelikoptertjeneste. I foråret oprettede Falck sammen med Deutsche Rettungsflugwacht (DRF) et nyt fælles selskab, Dansk Luftambulance A/S.
Står det til Amtsrådsforeningen, så skal der investeres 80 mio. kr. om året i fire lægehelikoptere, som fra Aalborg, Århus, Odense og København skal kunne sendes til svært tilskadekomne og alvorligt syge i hele landet. “De vil komme inden for et år,” siger Bent Hansen (S), der er formand for amternes sundhedsudvalg. Økonomien skal forhandles med regeringen.
Efter flere måneders forhandlinger mellem Sønderjyllands Amt og det private tyske firma Deutscher Rettungsflugwacht er amtet nu klar til at indgå en aftale med firmaet om indsættelse af en tysk lægehelikopter i det sønderjyske ambulanceberedskab. Forhandlingerne er så langt, at en aftale kan forelægges på næste sundhedsudvalgsmøde i august.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo