Regeringen har i sit forslag til finanslov for 2012 afsat 50 mio. kr. til en videreførelse af forsøgene med lægehelikoptere i Karup og Ringsted. Dermed fortsætter de to helikoptere i hele 2012, og regeringen lægger op til, at der fra 2013 etableres en permanent helikopterordning, der dog kun skal bestå af de to helikoptere – og dermed ikke bliver landsdækkende.
Når Region Nordjylland og Region Midtjylland i april sætter gang i forsøgsordningen med en akutlægehelikopter, bliver det SOS International, der leverer helikopter og mandskab. I alt var der to kvalificerede tilbud på opgaven – det andet bud kom fra Falck DRF, der allerede driver lægehelikopteren i Ringsted. Begge operatører kunne leve op til kravene om kvalitet og økonomisk soliditet, men ifølge de to regioner var tilbuddet fra SOS International samlet set det mest fordelagtige, og derfor fik selskabet opgaven.
Tidligere på året vandt Falck kontrakten på at drive Danmarks første lægehelikopter,der med base i Ringsted dækker Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det skete i konkurrence med fire andre virksomheder, men hidtil har deres identitet ikke været offentligt kendt. Nu er det imidlertid kommet frem, at FDM bød på driften af lægehelikopteren. FDM indgik i et konsortium, som også omfattede FDM’s tyske søsterorganisation, ADAC, og helikopterfirmaet Uni-Fly – og det blev en dyr fornøjelse for Uni-Fly.
Fem operatører havde afgivet tilbud på driften af den første rent danske lægehelikopter, som indsættes i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og TrygFonden, men de to regioner har i dag tildelt kontrakten om driften af akutlægehelikopteren til selskabet Falck DRF Luftambulance A/S, der er et joint venture mellem Falck og tyske DRF Luftrettung. Selskabet skal flyve akutlægehelikopter i de to regioner de næste 1½ år.
Den tysk-danske lægehelikopter i Nibøl har svært ved at opfylde præmisserne for at være et grænseoverskridende rollemodel. Siden 1. april 2005 har lægehelikopteren Christoph Europa 5 været udstationeret ved Nibøl sygehus, kun ca. 15 kilometer syd for den dansk-tyske grænse. Og denne grænse har helikopteren efterhånden krydset omkring 200 gange, siden den blev udnævnt til rollemodel for hele beredskabet i grænselandet. Men nu, to år efter, halter denne model for tysk-dansk redningssamarbejde stadig lidt.
Tre Falck-reddere deltager i den kommende tid i uddannelsen som reddere på lægehelikoptere – HEMS Crew Members – i Baden-Baden i Tyskland. Når uddannelsen er gennemført, skal redderne indgå i besætningen på Dansk Luftambulances lægehelikopter i Niebüll, som blandt andet dækker dele af Sønderjylland. Dansk Luftambulance er et samarbejde mellem Falck og Deutsche Rettungsflugwacht (DRF).
Indsættelsen af lægehelikoptere vil medføre, at behandlingen af patienter med en stor blodprop i hjertet vil blive forsinket unødigt. Det skriver overlæge Steen Carstensen fra kardiologisk laboratorium på Roskilde Sygehus i et debatindlæg i Dagens Medicin. På baggrund af erfaringer fra lægehelikopteren i Niebüll mener Steen Carstensen, at det foreslåede helikopterberedskab vil blive dyrt i mere end én forstand.
Flyvevåbnets redningseskadrille 722 er den eneste herhjemme, der har tilstrækkeligt udstyr, ekspertise og toptrænet mandskab til at flyve lægehelikopter i mørke. Hvis andre end den eskadrille skal flyve den kommende lægehelikopter, kan den kun komme i luften i dagtimerne. Politikerne kan imidlertid sagtens bestemme, at Forsvaret skal flyve de fremtidige lægehelikoptere. Men det koster langt mere, end der er sat af til formålet.
Når Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de kommende lægehelikoptere kun anvendes om dagen, så skyldes det ikke, at der mangler detaljerede GPS-oplysninger om el-ledninger og andre forhindringer, sådan som flere medier ellers har rapporteret i dagens løb. Men erfaringer fra USA viser, at der sker mange ulykker med læge- og ambulancehelikoptere om natten, og derfor har Statens Luftfartsvæsen anbefalet, at lægehelikopterne kun anvendes om dagen. I perioden 2002-2005 var der 55 ulykker med lægehelikoptere i USA, og 62 mistede livet i ulykkerne.
Hvis det kun er manglende GPS-oplysninger om f.eks. el-ledninger, der forhindrer de kommende lægehelikoptere i at flyve om natten, så kan problemet sagtens løses i god tid inden helikopterne sættes i drift. Faktisk kan det nødvendige datasæt til GPS-navigationssystemer skabes på bare to-tre måneder, og det vil endda være en økonomisk overkommelig opgave.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo