Størstedelen af Englands lægehelikoptertjeneste er lammet, efter at der er konstateret sikkerhedsproblemer på den meget udbredte Eurocopter EC 135-helikopter, som også anvendes i Danmark. I alt er 22 lægehelikoptere taget ud af drift, og man forsøger nu at dække beredskabet med helikoptere fra forsvaret og kystvagten.
Efter to år i TrygFondens regi er akutlægehelikopteren i Ringsted i dag overgået til at høre under staten, der nu betaler regningen, og regionerne, der står for driften. Helikopteren bliver dermed en integreret del af det præhospitale beredskab i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Erfaringerne fra projektet vil blive brugt i det fremtidige arbejde med at udvikle det akutte beredskab.
Når akutlægehelikopteren lander på de særlige helipads på Aarhus Universitetshospital i Skejby eller på Rigshospitalet, går der i gennemsnit 4 minutter fra landingen og til patienten er fremme på hospitalsafdelingen. Men på de øvrige sygehuse, hvor der ikke er helipads, skal patienterne transporteres med ambulance fra en landingsplads til sygehuset, og det koster dyrebare minutter. I Aalborg går der 10 minutter, inden patienten er fremme på hospitalet, og skal patienten til Aarhus Universitetshospitals afdeling på Nørrebrogade, giver det 15 minutters transporttid.
Region Midtjylland og Region Nordjyllands fælles lægehelikopter med base i Karup redder formentlig liv. En ny evalueringsrapport har godt nok ikke vurderet patienternes overlevelse, men rapporten viser, at patienter med alvorlig sygdom eller alvorlige kvæstelser når hurtigere frem til sygehuset, når de transporteres med lægehelikopteren end når de transporteres med ambulance. Datagrundlaget er dog meget begrænset, da der reelt kun er analyseret data for 36 patienter.
Region Hovedstaden og Region Sjællands fælles akutlægehelikopteren, der har base i Ringsted, skal være på vingerne i endnu et år. Det er Sundhedsministeriet, som har bevilget 29 mio. kr. til en forlængelse af den nuværende forsøgsordning, således at helikopteren flyver videre frem til den 1. maj 2013.
Selv om Flyvevåbnets store redningshelikoptere har bedre muligheder for at operere under dårlige vejrforhold end de to akutlægehelikoptere, som er indsat i Ringsted og Karup, sker det sjældent, at regionerne tilkalder redningshelikoptere i de situationer, hvor akutlægehelikopterne ikke kan flyve. Det sker også meget sjældent, at der tilkaldes en redningshelikopter, når akutlægehelikopteren er optaget.
Indsættelsen af akutlægehelikoptere har ikke haft nogen mærkbar indflydelse på det antal ambulanceflyvninger, som Flyvevåbnets redningshelikoptere udfører. Sidste år havde de store Merlin EH-101 redningshelikoptere således 483 ambulanceflyvninger, og det er kun et lille fald i forhold til 2010 og næsten det samme antal som i 2009. Ambulanceflyvninger er dermed fortsat redningshelikopternes største opgave, der tegner sig for næsten 2/3 af alle flyvninger.
Lægerne i Region Sjælland har nu fremlagt endnu to cases, som efter deres mening understreger, at læger ikke kan undværes i det præhospitale beredskab. I begge tilfælde fik patienterne i første omgang behandling af paramedicinere, men problemet er – ifølge lægerne – at patienterne i virkeligheden havde behov for en læges kompetencer. I de konkrete tilfælde fik begge patienter dog lægehjælp, men kun fordi akutlægehelikopteren blev tilkaldt. Den kom imidlertid i allersidste øjeblik – og var blot det mindste gået galt, var patienterne med største sandsynlighed døde. I begge tilfældene betød tidsfaktoren dog en forværring for patienten.
Redder en akutlægehelikopter stribevis af liv? Eller er der tværtimod ikke nogen målbar effekt? Spørgsmålet er blevet mere åbent, efter at det er kommet frem, at forskerne bag en ny evalueringsrapport så sent som en måned før rapportens offentliggørelse mente, at lægehelikopteren i Ringsted ikke havde reduceret dødeligheden, mens de i den endelige rapport konkluderer, at helikopteren har medført en markant lavere dødelighed. Men Trygfonden, der har finansieret såvel helikopteren som evalueringen, betegner kritikken af evalueringsrapporten som fejlbehæftet, og fonden mener, at kritikken er led i en politisk agenda og har til formål at skabe negativ omtale af akutlægehelikopterens virke.
I januar præsenterede Dansk Sundhedsinstitut den længe ventede evaluering af Danmarks første lægehelikopter, og selv om den samlede konklusion kun var en lunken anbefaling af lægehelikopterordninger, så konkluderede forskerne bag rapporten dog meget klart, at brugen af lægehelikopteren i Region Hovedstaden og Region Sjælland havde resulteret i en markant lavere dødelighed for især traumepatienter. Men nu viser det sig, at den oprindelige udgave af evalueringsrapporten faktisk indeholdt den stik modsatte konklusion, nemlig at akutlægehelikopteren ikke havde givet nogen mærkbar reduktion i patienternes dødelighed.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo