Den seneste tids kritik af det præhospitale beredskab i Vestjylland ser nu ud til at få konsekvenser. Regionspolitikerne ønsker, at den nuværende model, hvor lægebilen i Herning bemandes med en læge, som også har opgaver på det lokale hospital, opgives, og at der i stedet etableres en traditionel lægebilsordning. Samtidig skal den nuværende akutbil, som bemandes med en anæstesisygeplejerske, nedlægges.
Lægerne i Region Sjælland har nu fremlagt endnu to cases, som efter deres mening understreger, at læger ikke kan undværes i det præhospitale beredskab. I begge tilfælde fik patienterne i første omgang behandling af paramedicinere, men problemet er – ifølge lægerne – at patienterne i virkeligheden havde behov for en læges kompetencer. I de konkrete tilfælde fik begge patienter dog lægehjælp, men kun fordi akutlægehelikopteren blev tilkaldt. Den kom imidlertid i allersidste øjeblik – og var blot det mindste gået galt, var patienterne med største sandsynlighed døde. I begge tilfældene betød tidsfaktoren dog en forværring for patienten.
Lægerne i Region Sjælland fortsætter med at fremlægge cases, hvor de mener, at Region Sjællands nye struktur i det præhospitale beredskab har medført, at patienterne har fået en dårligere behandling. De seneste tre cases handler om situationer, hvor lægerne mener, at manglen på akutlægebiler har resulteret i fatale forsinkelser, fordi en akutlæge ville kunne have sikret, at den korrekte behandling var startet tidligere.
Region Midtjyllands udbud af driften af akutlægebilerne i Randers og Horsens er blevet vundet af Falck. Faktisk står Falck allerede for driften af de to akutlægebiler, men kun som dagbemandede enheder, og udbuddet er gennemført i forbindelse med en beslutning om, at både Randers og Horsens fremover skal have et døgnberedskab.
Det bliver tilsyneladende embedsmænd i Sundhedsministeriet, som skal beslutte, om Socialdemokraterne og SF’s valgløfte om 10 ekstra lægebiler til udkantsområderne skal indfries. Trods det klare valgløfte er der nemlig ikke umiddelbart afsat penge til de mange lægebiler – og den nye sundhedsminister, Astrid Krag, vil lade det være op til regeringens akutudvalg at afdække, om der er behov for den lovede styrkelse af den præhospitale indsats.
Har det overhovedet en positiv effekt på behandlingen af patienterne, når læger og sygeplejersker deltager i den præhospitale indsats? Det har været temaet i de seneste måneders debat i Region Sjælland, efter at regionen har lagt op til, at læger og sygeplejersker ikke længere skal bemande regionens akutbiler, der i stedet skal bemandes med paramedicinere. Nu slår Sundhedsstyrelsen så fast, at der ikke er noget solidt fagligt grundlag for at sige, at akutlægebiler er at foretrække frem for akutbiler, der bemandes med paramedicinere. På nogle punkter er Sundhedsstyrelsen dog bekymret over regionens planlagte omlægning af det sjællandske beredskab.
Syv sjællandske overlæger langer i et læserbrev hårdt ud efter Region Sjællands beslutning om at afskaffe regionens lægebiler og erstatte dem med paramedicinerenheder. Det vil koste 120 liv om året, advarer overlægerne, der mener, at Region Sjælland med sin beslutning udviser samme bedreviden, som da regionen valgte Samariten som ambulanceoperatør – og at resultatet vil blive, at beredskabet bombes 20 år tilbage.
Region Hovedstaden kaster nu håndklædet i ringen og sender den tredje akutlægebil i udbud igen. Efter det første udbud i april, hvor kun Falck bød på at bemande akutlægebilen med en lægeassistent, valgte regionen at hjemtage opgaven, fordi prisen lå over det forventede. Siden da har akutlægebilen imidlertid holdt stille, fordi det ikke er lykkedes regionen at få rekrutteret det fornødne mandskab.
Region Midtjyllands planer for en styrkelse af det præhospitale beredskab bliver væsentligt dyrere end ventet. En væsentlig del af årsagen er, at Falck næsten har fordoblet prisen for at levere akut- og lægebiler. Dermed skal regionen i alt bruge godt 31 mio. kr. på at styrke beredskabet, mod forventet ca. 15 mio. kr. Selv om regionen erkender, at rekrutteringen vil være “overordentligt vanskelig”, så vil det fortsat være anæstesisygeplejersker, som skal bemande de nye akutbiler. Sygeplejerskerne skal dog have en redder med som assistent og chauffør. Ordningerne med udrykningslæger i Hedensted, Gedved og Djursland samt udrykningsbilen i Karup foreslås nedlagt.
I sidste måned sendte Region Hovedstaden bemandingen af en akutlægebil i Herlev i udbud. Der kom imidlertid kun ét tilbud, og det var ifølge Region Hovedstaden langt dyrere end ventet. Så nu vil Region Hovedstaden i stedet selv ansætte de ambulancebehandlere, som skal fungere som lægeassistenter på akutlægebilen. Det er såvidt vides første gang, at der etableres et præhospitalt beredskab i rent regionalt regi, men det er en løsning, som får hård kritik fra de faglige organisationer, som organiserer ambulancefolk.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo