Præhospital

SiD vil afskaffe redderes døgnvagter

Ikke kun læger kan begå fejl på de lange døgnvagter. Risikoen for at der kan ske uheld under ambulancekørsel er også i stigende omfang klart til stede, mener SiD. Udmattede reddere øger risikoen for uheld under ambulancekørsel, og den stadig tættere trafik og flere og flere komplicerede arbejdsopgaver gør det uholdbart at fortsætte med at have reddere i døgnvagt, mener SiD, og derfor inddrager fagforeningen nu døgnvagterne i de kommende overenskomstforhandlinger.