Præhospital

Responce: 3F skyld i tabt udbud

Det bliver ikke Responce, som skal drive den nye læge- og akutbil i Horsens. Redningsdirektør Michael Sørensen bekræfter, at selskabet i dag har fået at vide, at kontrakten går til en anden byder – efter al sandsynlighed Falck – som var markant billigere end Responce. Men Michael Sørensen påpeger, at den igangværende strid med 3F formentlig er skyld i det tabte udbud. Responce ville nemlig kunne reducere sit bud med 1 mio. kr., hvis selskabet fik mulighed for at anvende døgnvagtsmodellen fremfor holddrift.

Præhospital

3F: Responce må kun anvende døgnvagt hvis tillidsmænd melder sig ind i 3F

Fagforeningen 3F melder nu klart ud i den efterhånden langvarige strid med ambulanceoperatøren Responce: Hvis Responce vil anvende døgnvagt som vagtform, så skal tillidsmændene hos Responce først melde sig ind i 3F. Så snart tillidsmændene har meldt sig ind, vil 3F se positivt på, at der indgås en lokalaftale om døgnvagter. Responces redningsdirektør, Michael Sørensen, betegner 3F-udmeldingen som afpresning.

Præhospital

FOA: 3F må ikke forhandle med Roskilde Kommune

Fagforeningerne FOA og 3F, der i forvejen kæmper om organiseringen af de storkøbenhavnske brandfolk, er nu også blevet uenige om redderne i Greve og Køge. Redderne er i dag ansat i Falck, men fremover er det Roskilde Brandvæsen, som skal stå for ambulancekørslen. Roskilde Brandvæsen har overenskomst med FOA, og derfor vil 3F have en forhandling med Roskilde Kommune for at sikre, at redderne ikke får dårligere vilkår. Det afvises imidlertid kategorisk af FOA, der har skrevet til Roskildes beredskabschef, Carsten Iversen, og meddelt, at man ikke vil acceptere, at 3F indbydes til forhandlinger på FOA’s overenskomstområde.

Præhospital

Responce har nu overenskomst med 3F

Borgerne i Horsens og omegn kan nu begynde at indstille sig på, at nye ambulancer fra firmaet Responce indtager vejene. Det lille firma har netop skrevet under på en overenskomst med 3F”s transportgruppe. Og det betyder, at 3F nu dropper den varslede konflikt mod selskabet. Reddere, der ønsker arbejde hos Responce fra efteråret, kan dermed se frem til betaling og øvrige forhold, der lever op til den normale standard på området.

Præhospital

Sjællandske reddere frygter massiv løndumping

I aftes kunne FOA’s forbundsformand, Dennis Kristensen, præsentere en overenskomst mellem FOA og Samariten. Overenskomsten er den første med Samariten på dansk jord og dækker reddere ansat i Region Hovedstaden. Men hos redderne er der langt til smil og glæde over overenskomsten. Det stod klart onsdag formiddag på Staunings Plads i København. Her ligger FOA’s hovedkvarter, og klokken kvart over 10 var godt et halvt hundrede reddere mødt frem for at protestere mod FOA’s overenskomst med Samariten.

Præhospital

Ambulancefolk i kamp mod deres fagforening

Nyheden om, at FOA har indgået overenskomst med Samariten, bliver ikke modtaget positivt hos de ambulancefolk, som overenskomsten omfatter. Brandfolkenes Klub i København har nemlig regnet sig frem til, at deres medlemmer vil få 2.600 kr. mindre om måneden end hvis de – som de andre privatansatte ambulancefolk – blev omfattet af 3F-overenskomsten. Samtidig indebærer overenskomsten med Samariten, at antallet af døgnvagter øges med fem om året. Brandfolkenes Klub opfordrer derfor på det kraftigste FOA’s hovedbestyrelse til at forkaste overenskomsten.

Præhospital

Samariten har indgået overenskomst med FOA

FOA og Samariten har nu indgået overenskomst. Overenskomsten dækker det samme område, som FOA hidtil har overenskomstdækket med offentlige myndigheder, og dermed gælder overenskomsten for opgaver, som Samariten måtte overtage i København, på Frederiksberg og i Roskilde. Den nye overenskomst er en såkaldt tiltrædelsesoverenskomst til FOAs offentlige overenskomst, og det betyder, at løn- og ansættelsesvilkår for FOA-medlemmer, der ansættes ved Samariten, vil være uændrede. FOA afviser ikke, at der også kan blive tale om en overenskomst, der dækker Samaritens aktiviteter i Region Sjælland.

Præhospital

Samariten overvejer at bede om mere tid

Samariten kan blive tvunget til at bede om udsættelse for overhovedet at kunne opfylde kontrakten om ambulancekørsel i de tre regioner, hvor selskabet har vundet ambulancekørsel. Det svenske ambulancefirma har nemlig travlt, hvis de skal nå at skaffe både 250 millioner kroner og få en overenskomst inden nytår. Og nu er Samariten altså blevet klar over at tiden er så knap, at det kan blive nødvendigt at bede regionerne om udsættelse for overhovedet at kunne skrive en kontrakt.

Præhospital

3F-forhandler: Jeg håber, at Samariten har forstået budskabet – ellers ser det sort ud for dem

I dag mødes forhandlere fra 3F og Samariten for at drøfte de fremtidige overenskomstforhold for de ca. 400 reddere i Region Sjælland. Men ifølge 3F bliver det et kort møde, for Samariten skal ikke forvente at få en særligt tilpasset overenskomst – Samariten har ifølge 3F kun mulighed for at tilslutte sig den eksisterende brancheoverenskomst. 3F afviser også, at der kan blive tale om at bemande ambulancerne med de otte mand, som Samariten ønsker. “Vi kan ikke give dem en anden overenskomst, fordi de regner forkert. Der er vi meget faste i kødet på”, siger forhandlingssekretær Søren Andersen og tilføjer: “Jeg håber, at de har forstået budskabet. Ellers ser det sort ud. Ikke for os, men for Samariten”.

Præhospital

Udskældt socialdemokrat siger undskyld til reddere

Socialdemokraternes politiske ordfører i Region Sjælland, Tommy Kamp, har de seneste dage fastholdt, at han ikke ville sige undskyld for sine udtalelser om reddernes overenskomst – udtalelser, som redderne har betegnet som uhørte. Nu har Tommy Kamp imidlertid skiftet mening, og han siger undskyld til redderne, og samtidig siger han, at han godt forstår, at de er vrede.