Fagforening vil betale – nogle – ambulanceredderes gebyr for autorisation
Den nye autorisationsordning for ambulancebehandlere indebærer, at både reddere og paramedicinere af egen lomme skal betale statens gebyr for autorisation og registrering. Fagforeningen 3F har imidlertid besluttet, at man vil betale gebyret for nyuddannede reddere, som skal bruge autorisationen for at kunne arbejde. 3F satser på at få en løsning for de øvrige reddere ved overenskomstforhandlingerne.