112-fotograf dømt for brandstiftelse
En 112-fotograf fra firmaet Øxenholt Foto var hurtigt på plads, da et kolonihavehus i Grenaa i april blev hærget af en voldsom brand. Og det var ikke så underligt – han havde nemlig selv påsat branden. Ifølge en medgerningsmand blev branden påsat, for at 112-fotografen kunne tage billeder, der skulle sælges til medierne. Han er nu blevet idømt 10 måneders fængsel.