Over et halvt år efter at en ny dimensioneringsplan for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre trådte i kraft, har dimensioneringsplanen nu fået Beredskabsstyrelsens blå stempel. Beredskabsstyrelsen har tidligere rettet hård kritik mod kommunerne, fordi de handlede i strid med lovgivningen ved at lade dimensioneringen træde i kraft uden at have fået en udtalelse fra styrelsen, men efter at to tidligere udgaver af dimensioneringsplanen er blevet kasseret, har styrelsen nu accepteret den tredje. Den statslige myndighed sætter dog spørgsmålstegn ved, om en ny aftale med Københavns Brandvæsen faktisk sikrer borgerne på Vestegnen den optimale hjælp.
De fem kommuner ejer i fællesskab Vestegnens Brandvæsen I/S, som med stationer i Glostrup og Hvidovre står for brandslukningen i kommunerne. Og det var et ønske om at opnå en årlig besparelse på 3 mio. kr., som fik kommunerne til at ændre Vestegnens Brandvæsens dimensionering med virkning fra 1. januar 2012. I den nye dimensionering blev 2. slukningstog i Glostrup nedlagt, mens der blev indgået aftale med Københavns Brandvæsen om, at brandvæsenet stiller med 3. og 4. slukningstog, hvis slukningstogene i Glostrup og Hvidovre er optagede.
Planen var ikke godkendt
Det følger imidlertid af den såkaldte dimensioneringsbekendtgørelse, at en ændring af dimensioneringen kræver, at der udarbejdes en ny dimensioneringsplan – og at dimensioneringsplanen skal sendes til Beredskabsstyrelsen, som skal komme med en udtalelse. Planen og udtalelsen skal derefter behandles af kommunalbestyrelsen, og først derefter kan den nye dimensioneringsplan træde i kraft.
I de fem vestegnskommuner blev proceduren imidlertid ikke fulgt, da man valgte at lade dimensioneringsplanen træde i kraft på et tidspunkt, hvor den hverken var behandlet af Beredskabsstyrelsen eller kommunalbestyrelserne. I Glostrup Kommune havde dimensioneringsplanen på det tidspunkt end ikke været behandlet politisk, mens den i de fire andre kommuner havde været behandlet i beredskabskommissionerne. Først den 19. januar 2012 – hvor den nye dimensionering altså havde været en realitet i 19 dage – blev planen behandlet i Glostrups beredskabskommission, hvorefter den blev sendt til Beredskabsstyrelsen.
Der var dog en række mangler i dimensioneringsplanen, som fik Beredskabsstyrelsen til at kassere den og anmode om en ny udgave, som styrelsen modtog i april. Her var der imidlertid stadig så store mangler, at styrelsen ikke kunne behandle planen, hvorefter yderligere materiale blev fremsendt i juni. Og nu har Beredskabsstyrelsen så godkendt dimensioneringsplanen, der herefter skal behandles i de fem kommunalbestyrelser.
Styrelsen ønsker at nærmeste brandstation skal rykke ud
Det fremgår af Beredskabsstyrelsens udtalelse, at styrelsen finder, at det fremsendte planforslag nu lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Styrelsen har dog en række bemærkninger af mere teknisk karakter, hvor man ønsker forskellige punkter i dimensioneringsplanen uddybet.
Beredskabsstyrelsen bemærker således, at kravet til udrykningstiden i dimensioneringsplanen er, at førsteudrykningen skal være fremme indenfor 10 minutter ved 95 procent af udrykningerne i områder med tæt/høj bebyggelse og industri samt indenfor 15 minutter ved 95 procent af de øvrige udrykninger. Men samtidig fremgår det, at udrykningstiden kun beregnes for første køretøj, og dermed er det uklart, om kravene om en udrykningstid på 10 og 15 minutter faktisk gælder for alle køretøjer i førsteudrykningen, som formuleringen af kravene tyder på, eller kun første køretøj, som opgørelsesmetoden tyder på. Desuden fremgår det af aftalen med Københavns Brandvæsen, at brandvæsenet vil kunne levere en udrykningstid på maksimalt 15 minutter, men det fremgår ikke af dimensioneringsplanen, om Københavns Brandvæsen udrykninger også skal overholde kravene om udrykningstider på 10 og 15 minutter.
Samtidig understreger Beredskabsstyrelsen, at det altid bør være nærmeste brandstation, der alarmeres. Og i de situationer, hvor der er brug for 3. eller 4. slukningstog, vil det langtfra altid være Københavns Brandvæsens stationer, som er nærmest brandstedet, og det får styrelsen til at opfordre de fem kommuner til at overveje at brede aftalen med Københavns Brandvæsen ud, så det bliver andre nabokommuner, som leverer 3. og 4. slukningstog, når deres brandstationer ligger tættest på brandstedet. Også når der skal tilkaldes assistance ved større indsatser, bør hjælpen komme fra nærmeste station: ”Det bør samtidig sikres, at den nuværende aftale med København ikke er til hinder for, at andre nabokommuner end København alarmeres – som sekundær udrykning – hvis dette kan medvirke til, at borgerne får den hurtigst mulige hjælp”, tilføjer Beredskabsstyrelsen.
Beredskabsstyrelsen lægger også op til, at man vil følge den nye dimensioneringsplan tæt. I forbindelse med en planlagt genforhandling af aftalen med Københavns Brandvæsen vil styrelsen således gerne kigge kommunerne over skulderen. ”Styrelsen skal anmode om at få tilsendt det materiale, der udarbejdes med henblik på denne genforhandling, og skal især anmode om at få beskrevet, hvilke konsekvenser den nye dimensionering har haft for responstiderne”, skriver styrelsen.
Lover bod og bedring
I øjeblikket verserer der også en sag for kommunaltilsynet under Statsforvaltningen Hovedstaden. En tidligere deltidsbrandmand ved Vestegnens Brandvæsen har nemlig indbragt de fem kommuners overtrædelse af dimensioneringsbekendtgørelsen for tilsynet, der for kort tid siden modtog en udtalelse fra Hvidovre Kommune på vegne af de fem kommuner.
I udtalelsen erkender kommunerne, at der ikke foreligger en dimensioneringsplan, som er godkendt af kommunalbestyrelserne, og at det er en overtrædelse af dimensioneringsbekendtgørelsen.
Samtidig lover kommunerne, at de ikke vil ske igen. ”Kommunerne har taget Beredskabsstyrelsens kritik til efterretning og vil sikre, at gældende regler følges ved fremtidige ændringer af beredskabet”, skriver Anders Thanning, der er teknisk direktør og beredskabschef i Hvidovre Kommune, til Statsforvaltningen.
Derimod afviser kommunerne et andet af de punkter, som er fremført i klagen, nemlig at man på embedsmandsniveau i kommunerne skulle have været bekendt med, at Beredskabsstyrelsen var skeptisk eller kritisk overfor den ændrede dimensionering, uden at beredskabskommissionerne har været orienteret herom. Ifølge udtalelsen er Beredskabsstyrelsens kritik således alene gået på godkendelsesproceduren, og den kritik er beredskabskommissionerne løbende blevet orienteret om.
