Når brandvæsenet rykker ud til en brand og kobler slangerne til en brandhane, er forbruget af vand så stort, at trykket i vandledningerne falder. Hvad gør vandværket ved trykfald? Man følger sine procedurer for ledningsbrud og slukker for vandet. Det skete i hvert fald i lørdags, da Kalundborg Brand og Redning slukkede en brand i et stråtækt bindingsværkshus på Skansevej på Reersø.
Pumpepasseren på autosprøjten så godt, at vandtrykket fra brandhanen forsvandt, men det klarede han ved at skifte til vand fra sprøjtens egen tank. ”Så brandslukningsmæssigt havde det ingen betydning. Vi havde på det tidspunkt to ekstra tankvogne på stedet, på et tidspunkt i alt tre”, siger indsatsleder Jan Malev til Nordvestnyt.
Hos Gørlev Vandforsyning fortæller Erling Rasmussen, at han ganske rigtigt fik en alarm om et trykfald på Reersø, men at han intet vidste om, at brandvæsenet brugte ledningsvand til en ildebrand. Det opdagede han først, da han kørte til Reersø for at tilse det formodede ledningsbrud.
”Det er jo klart, at når man ikke ved, det er en brand, men tror, det er en stor lækage, så handler man ud fra det. Og det kan jo være, at man beslutter at lukke for vandet”, siger Erling Rasmussen til Nordvestnyt.
Erling Rasmussen mener, der skal være et samspil mellem brandvæsen og vandværk i sådanne situationer. Det forstår beredskabschef Gert Jürgensen fra Kalundborg Brand og Redning godt, men han kan ikke love, at brandvæsenet husker det – for der er ikke længere en døgnbemandet vagtcentral i Kalundborg, og dermed er det helt op til indsatslederen at sørge for det.
”Når det rigtigt brænder, har vi andet at tænke på. Det er absolut ikke uvilje fra vores side. Vi ringer meget gerne, hvis vi tænker over det”, siger Gert Jürgensen, der modsat kunne forestille sig, at vandværker ringede til brandvæsenet for at høre, om det er dem, der tapper vand ved et trykfald i en vandledning.
