Denne uges alvorlige skovbrand i Californien, hvor fire brandfolk omkom og en femte fik forbrændinger på 95% af kroppen, har atter sat fokus på et stort problem for de amerikanske brandvæsener. De seneste år er det nemlig blevet mere og mere almindeligt, at brandvæsenernes indsatsledere mødes med både straffesager og personlige erstatningskrav, hvis brandfolk under deres kommando omkommer eller kommer til skade under indsatser – og det medfører, at mange brandfolk siger nej til lederstillinger.
Storbrand ved Cabazon nær Palm Springs i Californien blev formentlig startet af en pyroman, og myndighederne har udlovet en dusør på over 2 mio. kr. for oplysninger, der kan føre til pågribelsen af pyromanen. Indtil videre har branden ødelagt et område på omkring 10.000 hektar, og den er endnu ikke under kontrol. Godt 1.100 brandfolk deltager i slukningsarbejdet, og onsdag mistede fire brandfolk livet under forsøget på at redde et hus fra flammerne. Og det er meget sandsynligt, at de fire brandfolks tragiske død ender med at få juridiske konsekvenser for brandvæsenets indsatsleder.
Tidligere var det sådan, at når en brandindsats resulterede i alvorlige personskader eller dødsfald, så lå fokus på at lære af eventuelle fejl – for at sikre, at de ikke gentog sig. Undersøgelserne af disse indsatser var meget åbenhjertige, og brandfolk på alle niveauer fortalte åbent og ærligt om, hvad der var sket, for der var ingen risiko for, at det resulterede i en straffesag. Hvis undersøgelsen viste, at en indsatsleder havde begået fejl, så blev det håndteret som en disciplinærsag. Det var et system, som alle beskriver som særdeles velfungerende, og blandt amerikanske brandfolk er der generelt stor enighed om, at de grundige undersøgelser i årenes løb har reddet mange liv.
Men i 2002 vedtog den amerikanske kongres en ny lov, som betød store ændringer. Baggrunden var en skovbrand, hvor fire brandfolk omkom, og ifølge den nye lov skal forbundsregeringen fremover gennemføre en uafhængig undersøgelse hver gang en brandmand mister livet i forbindelse med en brandindsats. Loven blev første gang anvendt efter en brand i Cramer i Idaho i juli 2003, hvor to brandfolk omkom. Her resulterede den uafhængige undersøgelse i en straffesag mod indsatslederen. Indsatslederen indgik en aftale med anklagemyndigheden, som indebar, at han ikke erklærede sig skyldig, men at han forlod sit job og desuden fik en betinget dom på 18 måneder. Men indsatslederen kan også se frem til erstatningssager fra de to brandfolks efterladte.
Sagen fra Idaho har gjort det meget svært for de amerikanske skovbrandvæsener at rekruttere nye ledere. For sagen viser, at indsatslederen kan stilles til ansvar for fejl, der begås på alle niveauer i en indsats, hvis fejlene fører til dødsfald. Men ved indsatser mod skovbrande er det ikke usædvanligt, at der deltager flere tusinde brandfolk fra mange forskellige brandvæsener, og mange brandfolk peger på, at indsatslederne ved indsatser af den størrelse simpelthen ikke har en chance for at overvåge alle aspekter af indsatsen i en sådan grad, at de med rimelighed kan pålægges ansvar for alle typer fejl med fatale konsekvenser.
Som noget nyt har ledende brandfolk fået mulighed for at tegne en privat ansvarsforsikring, som dækker et eventuelt erstatningskrav, men forsikringen er dyr – og samtidig beskytter den ikke mod straffesager.
