Blandt ambulancereddere og brandfolk udviser 8 pct. alvorlige tegn på PTSD, mens 22 pct. befinder sig i en højrisiko-zone for at udvikle PTSD. Det viser en ny undersøgelse blandt 695 ambulance- og brandfolk. Undersøgelsen viser også, at 20 pct. af ambulanceredderne og 14 pct. af brandfolkene inden for det seneste år har følt behov for hjælp og støtte.
Det er FOA, som i perioden fra 9. august 2021 til 9. september 2021 har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om voldsomme hændelser, psykisk belastning i arbejdet samt forbyggende indsatser, hjælp og støtte blandt medlemmer af FOA Ambulance og FOA Brand og Redning. I alt har 695 medlemmer deltaget i undersøgelsen.
Deltagerne har svaret på en række spørgsmål, der anvendes til at måle psykiske belastningsreaktioner. Til at måle PTSD bruges The Harvard Trauma Questionnaire (HTQ), der er en valideret skala, som er udviklet med udgangspunkt i de kliniske diagnosekriterier for PTSD.
I undersøgelsen får 8 pct. af ambulanceredderne og 7 pct. af brandfolkene en HTQ-score på 43-68, hvorved de der opfylder diagnosekriterierne for PTSD – og dermed udviser symptomer på PTSD. Måleskalaen kan dog aldrig stå alene til at diagnosticere PTSD, og det vil altid kræve en lægefaglig vurdering.
27 pct. af ambulanceredderne og 17 pct. af brandfolkene har en score på 33-42, hvilket betyder, at de har en høj belastningsscore og befinder sig i en højrisiko-zone for at udvikle PTSD.
FOA: Skræmmende læsning
18 pct. af deltagerne har endvidere inden for det seneste år følt behov for hjælp og støtte, mens 72 pct. modsat svarer, at de ikke har. Andelen, som svarer, at de har haft behov for hjælp og støtte, er større blandt ambulancereddere (20 pct.) end blandt brandfolk (14 pct.).
”Det her er skræmmende læsning. Det kalder på omgående handling. Vi kan ikke være det bekendt over for de mennesker, der skal redde os, når ulykken er ude”, siger Thomas Brücker, der er næstformand i FOA’s Teknik- og Servicesektor.
Brandfolks uddannelse er præget af laveste fællesnævner
I forhold til brandfolkene mener Thomas Brücker, at pilen også peger på de politiske prioriteringer, der danner rammen omkring brand og redning:
”Der er ingen tvivl om, at nedskæringer på udrykningsstyrkerne de sidste mange år har haft konsekvenser, og derfor skal der tilføres ekstra resurser til beredskaberne, så der kan ansættes flere brandfolk”, siger Thomas Brücker – og fortsætter:
”Arbejdsgiverne skal til at tage et ansvar for at forbedre uddannelsen. Lige nu tager man udgangspunkt i lavest mulige fællesnævner, som er de frivillige brandfolk. Uddannelsen er mangelfuld og utidssvarende, og der skal langt mere fokus på forebyggelse af den mentale sundhed med ind i uddannelsen til brandmand”.
