Et fælles beredskab for de fire sønderjyske kommuner ser ud til at være kuldsejlet. Det er Sønderborg Kommune, som har valgt at sige nej til det fælles beredskab med Tønder, Aabenraa og Haderslev kommuner. Årsagen er, at Sønderborg stod til at få en ekstraregning på over 3 mio. kr. om året ved at gå med i det fælles beredskab.
De fire sønderjyske kommuner har tidligere truffet en principbeslutning om at etablere et fælles beredskab, og kommunerne har i længere tid forhandlet om modellen for det fælles beredskab.
Nu er der så blevet udarbejdet et forslag til aftalegrundlag for det nye beredskab. Heraf fremgår det blandt andet, at beredskabet – Brand og Redning Sønderjylland – skal have hovedsæde på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev.
Men det er først og fremmest økonomien, som har givet anledning til diskussioner mellem de fire kommuner. Og resultatet er blevet, at kun de tre Venstre-borgmestre i Tønder, Aabenraa og Haderslev kommuner kan anbefale aftalegrundlaget, mens den socialdemokratiske borgmester i Sønderborg havde ønsket at få det lokale byråds stillingtagen til aftalegrundlaget.
Problemet er modellen for de fire kommuners betaling til beredskabet. Her vil Sønderborg Kommune få en godtgørelse på 2 mio. kr. i 2016, fordi kommunen indskyder flere værdier i beredskabet end de øvrige kommuner. De særlige effektiviseringskrav vil imidlertid koste Sønderborg 1,5 mio. kr. ekstra om året, mens fordelingsnøglen for beredskabets udgifter i forhold til indbyggertal indebærer en ekstraudgift på 2,1 mio. kr. om året. Endelig betyder det fælles anlægsbudget, at Sønderborg skal betale 0,4 mio. kr. mere end i dag. Samlet vil Sønderborg Kommunes årlige beredskabsudgifter stige med 3,2 mio. kr. fra 2017 og frem.
Udsigten til de betydelige ekstraudgifter har nu fået byrådet i Sønderborg til at afvise det foreslåede aftalegrundlag. I stedet er borgmesteren blevet bemyndiget til at forhandle med de tre andre kommuner. Det vil dog forudsætte, at de fremkommer med et forslag til noget, som man i Sønderborg vil opfatte som en mere rimelig økonomisk model.