Brandvæsenernes overgang til det nye kommunikationssystem SINE får ikke kun stor betydning for kommunikationen på skadestederne. Også brandvæsenernes vagtcentraler står overfor store – og dyre – forandringer. En SINE-baseret vagtcentral med samme funktionalitet som de nuværende vagtcentraler repræsenterer en stor investering, og det har ført til, at der flere steder i landet er ovevejelser om at skabe store fælleskommunale vagtcentraler med døgnbemanding. I Region Sjælland vil seks kommuner imidlertid i stedet samarbejde om at koble de eksisterende, ubemandede vagtcentraler til SINE. Deres beregninger viser nemlig, at en tilslutning til en stor fælleskommunal vagtcentral vil koste dobbelt så meget som deres løsning.
I dag er det kun få kommuner, som har døgnbemandede vagtcentraler. De fleste vagtcentraler er ubemandede og fuldautomatiske – det vil sige, at et computersystem modtager alarmerne fra alarmcentralen og ABA-anlæg og så automatisk alarmerer brandfolkene. Mange steder kan vagtcentralen imidlertid bemandes efter behov, og det kan f.eks. ske, når brandvæsenet rykker ud, så vagtcentralen under indsatsen kan servicere indsatslederen. Det er en billig løsning, hvor investeringen i IT-udstyr er begrænset og driftsudgifterne små.
Dyre SINE-kontrolrum
I SINE-systemets terminologi hedder vagtcentraler kontrolrum, og firmaet Terma – der har fået opgaven med at udvikle kontrolrumsløsningerne – opererer med tre forskellige kontrolrumsløsninger, hvortil kommer ni forskellige tilvalgsmulighederne.
Hvis kommunerne ønsker, at deres vagtcentraler fremover skal have samme funktionalitet som i dag, skal de reelt vælge både den dyreste kontrolrumsløsning og de fleste af de ni tilvalg, der blandt andet omfatter næsten uundværlige funktioner som automatisk alarmering, opgave- og ressourcestyring, GIS, logning af hændelser og samtaler samt mulighed for vagtplanlægning. Det repræsenterer imidlertid en investering, som i mange kommuner svarer til hele brandvæsenets årsbudget.
Sjællandske kommuner vil have fælles vagtcentral
Derfor er der flere steder i landet i øjeblikket intense drøftelser om tværkommunale samarbejder, hvor der således kun skal investeres i en enkelt kontrolrumsløsning, der så i princippet kan dække et ubegrænset antal tilsluttede kommuner. Mest ambitiøse planer har en gruppe på 11 kommuner i Region Sjælland: De vil etablere en fælles. døgnbemandet vagtcentral, der skal disponere brandvæsenernes ressourcer i alle kommunerne og som derudover skal kunne levere de serviceydelser, som traditionelt er blevet udført på mange af brandvæsenernes egne vagtcentraler, f.eks. overvågning af ABA-alarmer, tyverialarmer og tekniske alarmer, kommunikation med hjemmeplejen og meget andet.
Planen giver således mulighed for, at der kan indføres den samlede disponering, som mange aktører i beredskabet har efterlyst i årevis – og som i dag kun praktiseres i hovedstadsområdet, hvor Københavns Brandvæsens alarm- og vagtcentral har et samlet overblik over brandvæsenernes ressourcer i området.
De 11 kommuner i Region Sjælland er langt fremme med planerne om den fælles vagtcentral, og blandt andet undersøges det, om der er mulighed for et samarbejde med Region Sjælland, der i øjeblikket er ved at etablere en ny vagtcentral på Slagelse Sygehus. Denne vagtcentral skal fremover disponere ambulancekørsel og liggende sygetransport i regionen, og et samarbejde med brandvæsenernes vagtcentral ville indebære, at en stor del af det akutte beredskab blev disponeret fra samme sted.
Seks kommuner satser på ubemandede vagtcentraler
Selv om mange kommuner altså går sammen om en vagtcentral, er der imidlertid fortsat tale om en meget dyr løsning, dels på grund af investeringerne i kontrolrumsløsningen og dels på grund af døgnbemandingen. Og det er da også en af årsagerne til, at seks kommuner indtil videre har valgt at stå udenfor planerne om en fælleskommunal vagtcentral i Region Sjælland. De seks kommuner – Slagelse, Sorø, Kalundborg, Odsherred, Ringsted og Lejre – vil i stedet satse på deres eksisterende og ubemandede Com4500-vagtcentraler, som så skal tilpasses, så de kan sluttes til SINE. De seks kommunernes beregninger viser, at det kun vil koste dem halvt så meget som en tilslutning til en fælleskommunal vagtcentral. <
De seks kommuner peger på en række fordele ved deres løsningsmodel:
- Løsningen lever op til lovens krav om tilslutning til SINE
- Løsningerne lever fuldt ud op til det serviceniveau, som lokalt er fastsat af kommunalbestyrelserne i forbindelse med den risikobaserede dimensionering
- De eksisterende og tidssvarende vagtcentraler kan videreføres i løsningen
- Brugerflader og software er kendt og kan medvirke til en hurtig og sikker drift med hovedformålet for SINE for øje: Den tværfaglige kommunikation
- Løsningen har få risici, både teknisk og økonomisk
- Løsningen giver et fuldt fælles overblik og dispositionsmulighed over ressourcer for de tilsluttede vagtcentraler
- Eksisterede lokale opgaver omkring tyverialarmer og hjemmepleje kan videreføres uændret
- Løsningen giver bedre mulighed for egen styring ved f.eks. stormflod, orkan eller andre katastrofer, hvor kommunen lokalt kan lede og disponere styrker sammen med f.eks. politi, hjemmeværn, Falck, som tilsvarende er indsat lokalt
- Samarbejdet mellem kommunerne giver optimale muligheder for, at den enkelte kommune forsat har en stor grad af selvstændigt råderum. Samarbejdet behøves ikke at være bindende, såfremt enkelte kommuner vil søge nye veje
- Der kan forsat høstes erfaringer fra øvrige kommuner og andre myndigheder
- Anlægsinvesteringen er relativ lav og løsningen forhindrer ikke et senere samarbejde
- Driftsøkonomien i løsningen vurderes at være særdeles attraktiv. I forbindelse med driftsøkonomien bemærkes, at der ikke er tildelt DUT-midler til drift af vagtcentraler.
- Løsningen forventes at kunne etableres hurtigt, så SINE-projektet ikke unødigt udskydes yderligere.
I Slagelse Kommune viser beregninger, at en deltagelse i samarbejdet om en fælleskommunal vagtcentral over de næste fem år vil koste kommunen 2,8 mio. kr. Vælger kommunen derimod den lokale løsning, vil prisen være knap 1 mio. kr.
De øvrige 11 kommuner arbejder videre med deres planer om den fælles vagtcentral, og efter at sagen har været behandlet i såvel kommunaldirektørforeningen som det kommunale kontaktråd i Region Sjælland, vil det i den kommende tid være op til politikerne i de enkelte kommuner at tage stilling til, om de ønsker at indgå i samarbejdet. Desuden skal der tages stilling til, hvilken form samarbejdet skal have, og herunder om driften af vagtcentralen f.eks. skal sendes i udbud eller eventuelt skal varetages af en af kommunerne.
