Beredskab Fyn har investeret ca. 6 mio. kr. i to nye slukningskøretøjer til brandstationen i Svendborg, der drives af Falck. Det drejer sig om en Scania P 410 autosprøjte med bl.a. skæreslukker samt en Volvo FM tankvogn med en tankkapacitet på 12.000 l. og fjernbetjent vandkanon.
”Med de nye brandkøretøjer opnår vi en markant opgradering af vognparken på brandstationen i Svendborg. Brandmændene får den nyeste teknologi i deres værktøjskasse og bliver dermed endnu mere slagkraftige, når den røde hane galer”, siger beredskabsdirektør Søren Ipsen fra Beredskab Fyn.